Arbejder du med eller skal du til at arbejde med personskade, kan det være relevant for dig at deltage på et eller flere af efterårets kurser indenfor forskellige områder af personskade, ligesom du kan deltage på forskellige niveauer.
I efteråret udbyder vi følgende:
Personskadeerstatning - basis - den 16. september 2020 i Kolding
Du opnår via gennemgang af regler, lovændringer, retspraksis og cases, de nødvendige redskaber til selvstændig behandling af erstatnings- og forsikringsretlige problemstillinger, herunder udarbejdelse af erstatningsopgørelser, behandling af frister og forældelse, særligt også med fokus på de specielle regler for voldssager.
Bistandsadvokatens rolle - den 29. september 2020 i København
For advokater med interesse for rollen som bistandsadvokat, eller som helt generelt beskæftiger sig med personskadeerstatning og strafferet, og som ønsker et bredere kendskab til de strafprocessuelle regler, der gælder for beskikkede bistandsadvokater.
Personskadeerstatning A-Z - den 8. oktober 2020 i københavn
På kurset får du den grundlæggende viden om regler og praksis, der er nødvendig for, at du kan arbejde med personskadeerstatning. Du får også en række praktiske forslag til, hvordan du håndterer de problemstillinger, som personskadeerstatningssager kan medføre.
Personskadeerstatning - Elitesekretær - den 17. og 18. november 2020 i Kolding
Kurset er for dig, der har kendskab til overordnede principper i sagsbehandling af erstatnings- og forsikringssager, og som ønsker et dyberegående kendskab til sagsområdet.
Personskade - opgjort og dokumenteret korrekt - den 3. december 2020 i København
Lær at opgøre krav og differencekrav efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
Masterclass - Erstatning og forsikring ved personskade
Hvis du er mere til langtidsplanlægning, kan du allerede nu overveje, om du i 2021 skal deltage i vores Masterclass - Erstatning og forsikring ved personskade, læs mere her
Forventet opstart 25. august 2021.