Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

​Når du søger en stilling hos Danske Advokater

Formål og registrerede oplysninger

Når du søger et job i Danske Advokaters sekretariat, behandler vi en række personoplysninger om dig. Dette gælder, uanset om du søger uopfordret eller på baggrund af et stillingsopslag.

 

De personoplysninger, som du afgiver i forbindelse med fremsendelse af din jobansøgning eller rekrutteringsprocessen, bliver alene anvendt og opbevaret til brug for gennemførelse af rekrutteringsprocessen og i forbindelse med en eventuel ansættelse.

 

Danske Advokater indhenter ikke følsomme personoplysninger (herunder helbredsoplysninger) uden dit udtrykkelige samtykke. I forbindelse med din ansøgning opfordres du til at oplyse om eventuelle helbredsmæssige forhold, som har væsentlig betydning for dine muligheder for at udføre det job, du søger. Det bemærkes, at du i henhold til helbredsoplysningsloven har pligt til at oplyse herom.

 

I forbindelse med indhentes oplysninger om eventuelle strafbare forhold, herunder med henblik på at overholde hvidvasklovgivningen. Hvis dette er relevant indhenter vi dit samtykke inden indhentelsen af oplysningerne.

 

Danske Advokater har en berettiget interesse i at finde de bedst egnede kandidater til et job. Vi kan derfor indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner eller andre relevante parter. Du kan derfor under eller efter en første samtale blive bedt om at give samtykke til indhentelse af referencer, som vi kan kontakte, hvis vi vurderer, at du skal videre i processen.

 

Vi vil i visse situationer – afhængig af stillingens karakter – foretage et baggrundstjek ved at søge oplysninger om dig via offentligt tilgængelige kilder som LinkedIn, Facebook, Google, CVR-registret mv., i det omfang vi vurderer, at oplysningerne har relevans for varetagelsen af dit job. Dette gør vi ud fra en berettiget interesse i at sikre, at vi ansætter den bedste kandidat – både fagligt og personlighedsmæssigt.

 

Du har ret til ved jobsamtalen – og ellers efter anmodning – at få oplyst, hvilke konkrete oplysninger, vi har indsamlet om dig.

 

Retligt grundlag

Retsgrundlaget for behandlingen er GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (kontrakt) og litra f (interesseafvejning). I forhold til interesseafvejningen er den legitime interesse, at behandlingen af oplysningerne er nødvendig for, at vi kan vurdere din person og dine kompetencer i forhold til stillingens indhold og tage dig i betragtning, hvis der senere skulle vise sig en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer.

 

Modtagere

Dine personoplysninger videregives kun med dit samtykke til andre virksomheder involveret i rekrutteringsprocessen. Videregivelse af dine personoplysninger til andre virksomheder sker da i henhold til skriftlige aftaler med de pågældende virksomheder, som skal overholde de gældende regler, herunder krav til fortrolighed samt sletning af oplysninger efter rekrutteringsprocessens afslutning.

 

Opbevaring

Vi opbevarer oplysninger om jobansøgere i vores dokumenthåndterings-system, der er hostet hos en ekstern leverandør indenfor EU/EØS. Samarbejdet med leverandøren er omfattet af en skriftlig databehandleraftale, som overholder de gældende regler.

 

Vi opbevarer din ansøgning og andre oplysninger indtil vi har vurderet ansøgningen, og – hvis der er tale om et konkret stillingsopslag – indtil vi har gennemført og afsluttet rekrutteringsprocessen. Dog opbevarer vi maksimalt dine personoplysninger i en periode på seks måneder. Hvis du ansættes hos Danske Advokater, vil din ansøgning blive opbevaret under dit ansættelsesforhold.

 

Har du fået foretaget en personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen, vil resultatet af denne blive gemt indtil seks måneder efter dens foretagelse, medmindre du giver samtykke til en længere opbevaring.

 

Får du ikke stillingen, men vurderer vi, at der kan blive behov for en person med dine kvalifikationer inden for en overskuelig fremtid, kan vi bede om dit samtykke til at opbevare ansøgningen længere end seks måneder.

 

Kontaktinformationer

Vores kontaktperson for spørgsmål om behandling af personoplysninger i forbindelse med HR-aktiviteter er Christina Stage, der kan træffes på telefonnummer 33437031 eller mail cst@danskeadvokater.dk.

Nyheder

KURSER

Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Vicedirektør for medlemsservice og brancheudvikling | uwk@danskeadvokater.dk


Kontakt

Ulrikkes overordnede opgave er at få engagerede medlemmer og skabe værdi af medlemskabet af Danske Advokater.


Sammen med sin afdeling skal hun finde ud af, hvad medlemmer og kunder vil have, og hvordan Danske Advokater kan udvikle branchen sammen med dem. 

Læs mere…

33 43 70 13