Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


24-03-2023
Spilbranchens foretrukne advokat fylder 50 år

Robert Jønsson, advokat og associeret partner hos DAHL Advokatpartnerselskab, fylder 50 år den 30. marts.

 

Robert har gennem mange år specialiseret sig i at rådgive virksomheder inden for særligt computerspiludvikling. Det gør ham i dag til en af landets førende advokater på området. Som medlem af Video Game Bar Association er Robert desuden internationalt anerkendt blandt kolleger og klienter.

 

Robert begyndte sin karriere i 2004 som Legal Adviser i HTS-Interesseorganisationen (Dansk Erhverv). Siden har han bl.a. været advokat og partner hos Integra Advokater i 7 år og 2 år hos Synch/CO:PLAY, inden han sidste år kom til DAHL.

 

Privat bor fødselaren med sin familie i Snekkersten, hvor han nyder et aktivt liv med både kampsport og MTB. Når han ikke dyrker motion, spiller han musik. Han sætter sig ofte bag klaveret – bl.a. når der skal synges morgensang på kontoret i København.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22