Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


23-09-2024
AI, diversitet, branchens ”impact” og omdømme i samfundet samt ESG hitter i advokatverden

I sidste uge fandt IBA’s årlige konference sted i Mexico City. Fra Danske Advokater deltog Jesper Rothe, Paul Mollerup og Ulrikke W. Krogbeck for at suge de trends, der rammer branchen til sig. De emner, der var mest omtalt, var uden tvivl AI, diversitet, branchens impact på samfundet samt ESG – og så naturligvis Mexicos nye retsreform, der blandt andet betyder, at dommere i fremtiden skal være folkevalgte. Et system som alt andet lige medfører en lang række retssikkerhedsmæssige problemer, herunder afbryder dommeres karrierer, skævvrider magten til den udøvende magt og gør retsvæsenet sårbart for kriminel indflydelse.

 

Ulrikke Krogbeck udtalte i forbindelse med konferencen til K-news, at ”Det er en gammel traver, at AI er en ting, vi skal fokusere på. Men det er det stadig. Jeg mødte en advokat, der bruger AI i sine CRM-systemer. Det er noget, vi kommer til at tage med hjem og granske. Før var AI et billede på noget ude i fremtiden, men nu er det blevet langt mere konkret. Nogle bruger AI hver eneste dag, og der sker rigtig meget på et år. Derfor er det godt at finde ud af, hvad de andre bruger,”.

 

Der er ingen tvivl om, at AI er et område, der deler vandene. Men samtidig viser oplæggene og diskussionerne på IBA’s konference også, at det i højere og højere grad er nærmest umuligt at komme udenom. Derfor holder Danske Advokater blandt andet konferencen Kunstig intelligens (AI) i advokatbranchen 2024 i oktober i hhv. København og Aarhus, så alle har mulighed for at bliver klogere.

 

IBA udsendte i forbindelse med konferencen rapporten. The Future is Now: Artificial Intelligence and the Legal Profession. Denne omfattende undersøgelse udforsker den transformative indvirkning af kunstig intelligens (AI) på advokatbranchen og giver en kritisk indsigt i den etiske anvendelse af AI-teknologier i juridisk praksis.

 

Danske Advokater glæder sig til at byde velkommen, når IBA’s konference i 2026 lægger vejen forbi København.

 

 


Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Vicedirektør for medlemsservice og brancheudvikling | uwk@danskeadvokater.dk


Kontakt

Ulrikkes overordnede opgave er at få engagerede medlemmer og skabe værdi af medlemskabet af Danske Advokater.


Sammen med sin afdeling skal hun finde ud af, hvad medlemmer og kunder vil have, og hvordan Danske Advokater kan udvikle branchen sammen med dem. 

Læs mere…

33 43 70 13