Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


27-11-2024
Ny arbejdsgruppe skal se på kendskabskrav til retssager

Advokatrådet har valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvilke krav man i fremtiden bør stille til advokatfuldmægtiges kendskab til retssagsbehandling. Danske Advokater stiller med stærke kræfter til udvalgsarbejdet og har derfor udpeget advokat Lotte Eskesen, der er medlem af vores fagudvalg for advokatret og-etik. Se arbejdsgruppens kommissorium her

 

Advokat Lotte Eskesen ser frem til at tage arbejdshandskerne på i den nye arbejdsgruppe og udtaler: ”Kendskab til retssagsbehandling og tvisthåndtering er en vigtig del af at være advokat, men det er væsentligt for branchen løbende at følge med i, om de krav, der stilles til opnåelse ad advokatbestalling, afspejler en udvikling, hvor der i øjeblikket kan konstateres lange berammelsestider ved domstolene, og hvor en lang række private tvister løses ved brug af klagenævn og voldgift.”

 

Arbejdsgruppen holder sit første møde den 17. december. Se den nye arbejdsgruppe her:

  • Advokat Ole Spiermann, Advokatrådet (formand)
  • Advokat Michael Kjær Lauritsen, Advokatrådet
  • Advokat Bolette Wildt, Advokatrådet
  • Byretspræsident Christian Lundblad (udpeget af Advokatrådet)
  • Advokat Lotte Eskesen (udpeget af Danske Advokater)
  • Advokat Anna Cecilie Holmgaard Knudsen (udpeget af Djøf Advokat)
  • Advokat Bastian Rankløve (udpeget af Danske Virksomhedsjurister)


Vi varetager branchens interesser. Har jeres virksomhed oplevet udfordringer, eller har I indspil til det kommende udvalgsarbejde, så send gerne en mail til juridisk konsulent Danielle Løw på dlo@danskeadvokater.dk.  


Danielle Løw
Danielle Løw | Juridisk konsulent | 33 43 70 06 | dlo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danielle er juridisk konsulent for Foreningen af Procedureadvokater, Danske IT-advokater og Forening for Erstatnings- og Forsikringsret.


Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. for ovenstående fagområder og er ansvarlig for fagudvalget for advokatret og-etik samt fagudvalget for klima

 

Læs mere…

33 43 70 06