Sund og lækker mad i Valencia
Som gæst i Valencia kan du se frem lækre og velsmagende måltider, der giver energi til både krop og hjerne. Det meste er tilberedt fra bunden med udgangspunkt i den danske sæsons friskeste råvarer.
Om morgenen tilbyder vi en lækker morgenmad, typisk bestående af friskbagt brød med diverse former for pålæg, yoghurt, juice og frugt mv.
Frokosten spises i Valencias restaurant Spis, hvor der hver dag serveres en buffet med en varm ret, lækre salater og flere vegetariske og veganske alternativer.
Holdes dit møde om eftermiddagen, serverer vi kage, frugt, grøntsagsstænger, nødder osv.
Du kan dagen igennem forsyne dig med friskbrygget kaffe eller te fra en af vores moderne kaffemaskiner og tage et glas iskoldt vand eller danskvand fra en af hanerne på cafebordene på fællesområderne.
Økologi
Med det økologiske spisemærke i sølv spiller økologi en vigtig rolle i køkkenet, hvor 60 – 90 % af alle råvarer er økologiske. Spisemærket er statskontrolleret af Fødevarestyrelsen og er en blåstempling af køkkenets brug af 60% - 90% økologiske råvarer i madlavningen.
Bæredygtighed og fiskepolitik
Vi anvender primært fisk fra WWF’s grønne liste og til dels fra den gule. Og ved at vælge fisk og skaldyr, som er MSC- og ASC-certificerede, i sæson og fra vores lokale havmiljø, sikrer vi havbestanden. Vi respekterer fiskenes levesteder og sikrer, at fiskeindustrien kan bevare deres levebrød. – Vores mål er at alle fisk og skaldyr skal være certificerede i 2030.
Herudover arbejder vi med at nedbringe madspild, engangsemballage og vores klimaaftryk generelt.