Digital tinglysning - Opdatering
Seneste nyheder indenfor bl.a. adkomstdokumenter, pantstiftelser, servitutter, vedtægter, skifteretsattester, bygninger på lejet grund og meget mere.
Tinglysningsretten opdaterer igen tinglysningsportalen og lægger nogle anmeldelsestyper om til det nye layout. Dette sker medio november 2024.
- Bedre håndtering af bilag i en anmeldelse, der genåbnes fra kladder
- Bedre visning af udskrift af kladder
- seneste afgørelser indenfor både adkomst, pant og servitutter
- hvordan fremtidsfuldmagter håndteres, når fuldmagten er sat i kraft, og fuldmagtsgiver ønsker selv at sælge en ejendom eller disponere i øvrigt
På dette kursus kommer underviserne endvidere ind på det udfordringer, der kan være ved oprettelse af påtaleberettigede i dokumenter, hvor påtaleberettigede enten dør – eller får navne- og adressebeskyttelse, eller hvor bl.a. en servitut er upræcist konciperet samt i øvrigt de udfordringer der er i forhold til navne- og adressebeskyttelse i servitutter, skøder og fremtidsfuldmagter.
Godkendt af Danske BOLIGadvokater.
Brian Pedersen Veie
Sekretariatschef/juridisk chef
Brian Pedersen er sekretariatschef i Tinglysningsretten og er en af de personer, der ved mest om digital tinglysning. Derfor er han også en meget benyttet underviser.
Ulla Zurita
Advokat, Partner
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter. Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.
Advokatsekretærer, juridiske assistenter, sekretærer og sagsbehandlere m.m. med forudgående kendskab til emnet.
Tid og sted
12. nov. 2024 kl. 09:30 - 15:30
Pris: kr. 5.050,00
Medlemspris: kr. 4.000,00
Priser er ekskl. moms
Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V
6 kursuslektioner