Danske Advokaters persondatapolitik
Senest opdateret: 6. december 2024
Danske Advokater tager som dataansvarlig din databeskyttelse alvorligt. Denne privatlivspolitik fortæller dig, hvordan vi håndterer din data, herunder hvordan vi bruger oplysningerne til at levere vores service til dig, og til at tilpasse og forbedre din brugeroplevelse.
Danske Advokaters persondatapolitik har også til formål at orientere dig om dine rettigheder i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Dataansvar og kontakt
Dataansvar
Danske Advokater er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har indsamlet om dig. Vi er bevidste om, at dine personoplysninger skal behandles med respekt for dit privatliv og oplysningernes fortrolighed. Medarbejdere i Danske Advokater har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din aktivitet hos Danske Advokater.
Vi har en detaljeret intern persondatapolitik og en række supplerende instrukser til vores medarbejdere, der sikrer, at vi behandler oplysninger om medlemmer, kunder og samarbejdspartnere sikkert og fortroligt i overensstemmelse med persondatalovgivningen – herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven – samt at vi lever op til ”best practice” efter Datatilsynets anbefalinger.
Vores politikker og instrukser dækker også vores behandlinger som databehandler for de ca. 20 specialforeninger, som vi administrerer.
Kontaktoplysninger
Danske Advokater
Vesterbrogade 32
1620 København V
Tel. 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
CVR NR. 3097 4972
Vicedirektør Ulrikke W. Krogbeck er de overordnet ansvarlige for behandling af personoplysninger i Danske Advokater, men alle medarbejdere har modtaget træning heri.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os på mail@danskeadvokater.dk
Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi sikrer fair og transparent behandling
Når vi beder dig om at stille dine personoplysninger til rådighed for os, oplyser vi dig om, hvilke oplysninger vi behandler om dig og til hvilke formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine personoplysninger.
Behandling af personoplysninger
Vi behandler de personoplysninger, som du selv giver os, f.eks. ved at sende en mail til os eller ved at bruge en af vores webformularer for tilmelding til nyhedsmails, kursustilmelding mv. Langt de fleste af de oplysninger, Danske Advokater behandler om dig, er almindelige personoplysninger som navn, adresse, uddannelsesoplysninger, ansættelsessted samt oplysninger om deltagelse i kurser og arrangementer. Vi behandler også betalingsoplysninger i forbindelse med kontingentbetaling eller betaling for kursusdeltagelse. I visse situationer får vi også dine oplysninger fra tredjemand, f.eks. din arbejdsgiver eller Advokatsamfundet, men vi opfylder altid oplysningspligten direkte over for dig.
Vi indsamler kun personoplysninger til specifikke og saglige formål. Hvilke personoplysninger, Danske Advokater behandler, afhænger af det enkelte formål og din relation til Danske Advokater. Vi behandler personoplysningerne med henblik på at kunne besvare din henvendelse, behandle dit medlemskab eller gennemføre den aktivitet, som du har tilmeldt dig.
Retsgrundlaget for at behandle personoplysningerne er typisk:
GDPR artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke)
GDPR artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af en kontrakt)
GDPR artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse)
GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse)
Oplysningerne videregives ikke til tredjemand, bortset fra de tredjemænd, der er involveret i løsning af den opgave, som oplysningerne er knyttet til. Vi videregiver dermed i visse tilfælde oplysninger til leverandører, samarbejdspartnere og undervisere/indlægsholdere.
Hvis tredjemand skal involveres i løsningen af en opgave, der indebærer behandling af dine personoplysninger, vil der være indgået en databehandleraftale med den pågældende tredjemand i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige
Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige i forhold til de formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine oplysninger. Du oplyses nærmere om den konkrete opbevaringsperiode i forbindelse med indsamlingen af oplysninger til det konkrete formål.
Danske Advokater opbevarer som hovedregel medlemsoplysninger, så længe der er en aktiv relation mellem dig og Danske Advokater.
Sikkerhed
Vi beskytter dine personoplysninger og har interne regler om informationssikkerhed. Danske Advokater opbevarer dine personoplysninger sikkert og fortroligt. Vi har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret samt mod at komme til uvedkommendes kendskab.
Rettigheder
Du har ret til at få adgang til dine personoplysninger
Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger, og hvem der modtager oplysninger om dig, i det omfang vi videregiver oplysninger i Danmark og i udlandet.
Hvis du anmoder om det, kan vi oplyse dig om de oplysninger, som vi behandler om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til beskyttelsen af andre personers privatliv, af forretningshemmeligheder, immaterielle rettigheder mv.
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os.
Du har ret til at få unøjagtige personoplysninger rettet eller slettet
Hvis du mener, at de personoplysninger, som vi behandler om dig, er unøjagtige eller ikke er opdaterede, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.
I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine personoplysninger. Det gælder f.eks., hvis du trækker dit samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine oplysninger ikke længere er nødvendige i forhold til de formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine personoplysninger bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.
Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne herfor er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine persondata.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på mail@danskeadvokakter.dk.
Ønsker du at klage over vores behandling af dine persondata kan du kontakte os på mail@danskeadvokater.dk . Datatilsynet er den myndighed, der i sidste ende kan vurdere, om vi behandler dine personoplysninger lovligt – for eksempel som led i en klagesag. Alle de personer, som vi registrerer, har ret til at indgive en klage til Datatilsynet. Se www.datatilsynet.dk.
Profilering
Danske Advokater gør afslutningsvis opmærksom på, at vi ikke benytter automatiserede afgørelser eller profilering.