Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


28-10-2022
Høringssvar til udkast til styresignal om præcisering af praksis i DJV vedrørende tilbageregning og regulering af ejendomsværdien

Vurderingsstyrelsen har 3. oktober 2022 sendt udkast til styresignal i høring.

 

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Udkastet har været behandlet i fagudvalgene for hhv. bolig og erhvervsejendomme og entreprise, samt Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

 

Danske Advokater har følgende bemærkninger til udkastet:

 

Titlen og resumeet 

Styresignalet er efter sin titel og resumeet udelukkende et styresignal til præcisering af praksis for tilbageregning og regulering af ejendomsværdien, jf. ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1 og 6, og dermed ikke retvisende for indholdet af styresignalet.

 

Der er således i udkastet til styresignal, jf. også referencerne i dette, ikke udelukkende gjort tiltag til præcisering af de nævnte regler.

 

Der er herudover gjort en række bemærkninger omkring ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, og bemærkninger af endda vidtrækkende betydning for ejendomsejerne i forhold til afgrænsningen af anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, som ikke omhandler tilbageregning og regulering af ejendomsværdier, men derimod ansættelse af nye grundlag for grundværdibeskatningen, hvor de grundværdier og omberegnede grundværdier (grundskattelofter), der er ansat som en del af tidligere vurderinger vurderes at være for lave.

 

Danske Advokater opfordrer til, at titlen på styresignalet justeres, så det passer til indholdet. En ændring af navngivningen, således at styresignalet også præciserer anvendelsesområdet for reglerne om regulering og tilbageregning af grundværdier, synes at forudsætte, at der i styresignalet indarbejdes en beskrivelse af reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 40-42 og en præcisering af praksis for anvendelsen af disse regler.

 

Som alternativ løsning foreslår Danske Advokater, at bemærkningerne i styresignalets pkt. 2 og 3.3, der omhandler reglerne i ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, udelades.

 

Der henvises i relation til sidstnævnte til bemærkningerne i pkt. 4 nedenfor.

 

Anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår af pkt. 3.1 i udkastet til styresignal, at der som en del af vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven af ejendomme, der efter deres type er relevante i forhold til ejendomsværdibeskatning efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal ansættes ejendomsværdibeskatningsgrundlag inkl. skattestopværdier, når disse ikke er ansat ved tidligere vurderinger.

 

Det synes at være helt i overensstemmelse med både ordlyden af ejendomsvurderingsloven § 38, stk. 2, 2. pkt., og tillægsbetænkningen af 11. februar 2021.

 

Der henvises til følgende:

 

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, at (understregning er tilføjet):

 

”Der foretages i følgende tilfælde ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau:

Når en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

[…]

Stk. 2. Tilbageregning efter stk. 1 foretages efter de indeks, der fastsættes efter §§ 44-48. Tilbageregning efter stk. 1, nr. 1, foretages for ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, og ejendomme omfattet af §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1, når der ikke ved den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.”

 

Der er i 3. afsnit i pkt. 3.1 i udkastet til styresignal anført følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. (understregninger er tilføjet): 

 

”Vurderingsstyrelsen ønsker at præcisere rækkevidden af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt. Det afgørende for, om der skal foretages en tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, er, om der for ejendommen i forvejen foreligger en ejendomsværdi i 2001- og 2002-niveau.

 

Vurderingsstyrelsen behøver ifølge ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., ikke tage stilling til, om en ejendom er blevet omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, siden seneste vurdering, men kan nøjes med at konstatere, at der er tale om en ejendom, der typemæssigt er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, og at der for denne ejendom ikke findes en ejendomsværdi i 2001- og 2002-niveau, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

 

Hvis der er en eksisterende ejendomsværdi i 2001- og 2002-niveau, vil der være en formodning for, at ejendommen i forvejen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvorfor ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt ikke vil kunne anvendes til tilbageregning af ejendomsværdien.

 

Der vil omvendt kunne foretages tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, hvis der for en ejendom ikke foreligger ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau. Dette gælder uanset om de ikke-eksisterende ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau måtte skyldes fejl i tidligere vurderinger eller at ejendommen ikke tidligere har været omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

 

Det er væsentligt at fremhæve, at Vurderingsstyrelsen ikke ved anvendelsen af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, tager stilling til, om ejeren af ejendommen reelt skal ejendomsværdibeskattes af de værdier, der ansættes ved tilbageregningen. Det følger af lovbemærkningerne, at ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., er skattemæssig neutral. De værdier, der fastsættes ved tilbageregningen efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, vil derfor alene blive anvendt til beregning af ejendomsværdiskatten, såfremt der er skattepligt.”

 

Det er under under-overskriften ”Ejendomme som skal have foretaget en ansættelse eller fordeling af ejendomsværdien” endvidere anført, at (understregninger er tilføjet):

 

”For ejendomme, der skal have foretaget en fordeling eller ejendomsværdi for boligdelen efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 35-37, bestemmer ejendomsvurderingslovens § 39, hvordan tilbageregningen foretages. Når der skal foretages tilbageregning af ejendomsværdien for en ejendom, der er omfattet af ejendomsvurderingslovens §§ 35-37, vil der alene skulle foretages en tilbageregning af selve fordelingen eller ejendomsværdien for boligdelen, og ikke en tilbageregning af ejendommens samlede ejendomsværdi.

 

For ejendomme, omfattet af ejendomsvurderingslovens §§ 35-37, er der alene grundlag for at foretage en tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, hvis der ikke foreligger en 2001- og 2002-værdi. Hvis der er en eksisterende ejendomsværdi i 2001- og 2002-niveau, og det alene er en fordeling eller en ejendomsværdi for boligdelen, der ikke foreligger i 2001- og 2002-niveau, er det i stedet ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 6, der finder anvendelse. Der henvises i den forbindelse til styresignalets afsnit 3.2.”

 

Vurderingsstyrelsens udlægning af anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, er umiddelbart fuldt ud overensstemmende med bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., jf. tillægsbetænkningen af 11. februar 2021 til lovforslag L 107 A, hvor det er anført, at (understregninger er tilføjet):

 

”Det følger af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau, hvis en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

 

For så vidt angår tilbageregningen, der skal foretages, hvis en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil Skatteforvaltningen på vurderingstidspunktet ikke kunne fastslå, om en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, da Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde på baggrund af registrerede oplysninger kan fastslå, hvorvidt en sådan ejendom er ejendomsværdiskattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven.

 

Skatteforvaltningen vil i nogle tilfælde først blive bekendt med de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til spørgsmålet om ejendomsværdiskat, i forbindelse med indgivelsen af oplysningsskemaet fra ejendomsejeren/-ejerne. Fristen for indgivelse af oplysningsskema er forskudt fra vurderingsterminen og udløber først i året efter indkomståret.

 

Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, indsættes et nyt punktum, hvorefter tilbageregningen efter § 38, stk. 1, nr. 1, vil skulle foretages for ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme, der er omfattet af §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1, når der ikke ved den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.

 

Der vil således skulle foretages en tilbageregning, hvis ejendommen typemæssigt antages at være omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uafhængigt af om ejendommen er ejendomsværdiskattepligtig. Tilbageregning vil i disse tilfælde skulle foretages, hvis ejendommen ikke i forvejen har ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, om skattestopsværdier. Hvis der på ejendommen er registreret skattestopsværdier med udskudt skattemæssig virkning i forbindelse med en genoptagelsessag, vil det blive anset, som om ejendommen i forvejen har skattestopsværdier i 2001- og 2002-niveau.

 

Der vil herefter f.eks. skulle foretages en tilbageberegning for en ejendom, der typemæssigt antages at være omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uanset om ejendommen er erhvervsmæssigt udlejet på vurderingstidspunktet og dermed ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. lovens § 1.

 

Det vil være op til Skatteforvaltningen at identificere, om ejendommen eksempelvis er erhvervsmæssigt udlejet på beskatningstidspunktet.

 

Det kan frembyde vanskeligheder at identificere samtlige ejendomme, der typemæssigt er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvorfor der vil blive taget udgangspunkt i ejendomme, for hvilke der efter ejendommens type (karakter) skal ansættes en ejendomsværdi, og som er kategoriseret som bebyggede ejerboliger (§ 4, stk. 1, nr. 1-5) eller er ejendomme, som er omfattet af ejendomsvurderingslovens §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1. Der tages således udgangspunkt i ejendomme, der kan være relevante i forhold til ejendomsværdibeskatning, eksempelvis de bebyggede ejerboliger, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-5.

 

Hvis der måtte være ejendomme, der efter forslaget skal have en skattestopsværdi ved en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, som ikke identificeres, kan der desuden være mulighed for foretage den manglende tilbageregning efter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

 

Forslaget vil have virkning fra vurderingerne pr. 1. januar 2020, og der vil derfor blive foretaget tilbageregninger for de relevante ejendomme ved vurderingen pr. 1. januar 2020. Forslaget er dog skattemæssigt neutralt, da skattestopsværdierne alene vil blive anvendt i de tilfælde, hvor der er en skattepligt, og hvor den manglende skattestopsværdi således i modsat fald ville kunne ansættes efter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

 

Der vil ikke blive foretaget tilbageregninger for ejendomme, der ikke skal have ansat en ejendomsværdi. Dette betyder, at der ikke vil blive foretaget tilbageregninger for ejendomme, der er undtaget fra ansættelse af ejendomsværdi, jf. eksempelvis ejendomsvurderingslovens § 10.

 

I relation til ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 2 og 3, vil oplysningerne om eksisterende skattestopsværdier danne udgangspunkt ved identifikationen af, hvorvidt tilbageregningsgrundene i disse bestemmelser er opfyldt.

 

Vurderingsmyndigheden vil herved forudsætte, at ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvis ejendommen har skattestopsværdier. Der vil herefter blive foretaget tilbageregning, hvis betingelserne herfor efter § 38, stk. 1, nr. 2 eller 3, i øvrigt er opfyldt.”

 

Anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1

Det fremgår, uanset det i pkt. 2 ovenfor anførte, af pkt. 3.3 i udkast til styresignal, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, hjemler foretagelse af manglende ejendomsværdibeskatningsgrundlag herunder manglende skattestopværdier - og ikke udelukkende ansættelse af nye skattestopværdier, når de skattestopværdier, der er ansat som en del af tidligere vurderinger af en ejendom på grund af særlige omstændigheder er væsentligt for lave.

 

Det er Danske Advokaters vurdering, at dette er umiddelbart vanskeligt foreneligt med ordlyden af bestemmelsen og tidligere fortolkningsbidrag.

 

I forlængelse heraf henvises der til følgende:

 

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, at (understregning er tilføjet):

 

”Er den ene eller begge ejendomsværdier, der anvendes for beregningen af ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, som følge af særlige omstændigheder ansat væsentligt for lavt, foretages ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en tilbageregning efter § 38, stk. 1.”

 

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 og dermed efter Folketingets håndtering af de såkaldte ”nulskattesager”, der medførte, at der med lov nr. 1581 af 27. december 2019 skete en nyaffattelse af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, og med lov nr. 1580 af samme dato blev indført en ny § 33, stk. 8, i skatteforvaltningsloven, der udtrykkeligt italesatte, at der kan opstå behov for både at ændre foretagne dele af vurderinger og at foretage manglende dele af vurderinger. Der henvises i den forbindelse til, at det af de nævnte bestemmelser herefter fremgår, at bestemmelserne regulerer det skattemæssige virkningstidspunkt af såvel ”genoptagelse” som ”foretagelse” af såvel ”en vurdering” og ”en del af en vurdering”.

 

Det må på denne baggrund kunne forudsættes, at ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, helt bevidst er blevet affattet som en særskilt hjemmel til (udelukkende) at ansætte nye beskatningsgrundlag, når tidligere beskatningsgrundlag på grund af særlige omstændigheder er væsentligt for lave, og at det således er helt bevidst, at der ikke samtidig blev formuleret en særskilt hjemmel til at etablere beskatningsgrundlag, når beskatningsgrundlag på grund af særlige omstændigheder mangler.

 

En ansættelse af nye beskatningsgrundlag i 2001- og 2002-niveau kan fx tænkes at være relevante, hvis de beskatningsgrundlag i 2001- og 2002-niveau, der senest er ansat ved tidligere vurderinger af en ejerlejlighed, er blevet ansat med nedslag på 50% som følge af, at ejendommen var udlejet, og den samme lejlighed nu skal vurderes som beboet af ejerlejlighedens ejer. En ansættelse af manglende beskatningsgrundlag vil derimod udelukkende være relevante, hvis det beror på en fejl i tidligere vurderinger, at der ikke er ansat de beskatningsgrundlag, der er nødvendige for, at der kan beregnes og opkræves skatter efter de materielle beskatningsregler.  

 

Det er i den forbindelse relevant, at der i forbindelse med behandlingen af L 107 A, den 23. februar 2021, blev stillet sålydende spørgsmål 107 til skatteministeren, der bl.a. omhandler anvendelsesområdet for henholdsvis ejendomsvurderingslovens §§ 38, stk. 2, 2. pkt., og § 43:

 

”Det er med ændringslovforslaget foreslået, at der i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, indsættes en hjemmel til at foretage tilbageregninger efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, for de i bestemmelsen nævnte ejendomstyper, når der ikke ved den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi i 2001- niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.

 

Hermed skabes der mulighed for, at der kan indsættes skattestopværdier i de nye vurderinger, når disse mangler. Set i sammenhæng med ejendomsvurderingslovens § 43 er der således nu etableret hjemmel til at foretage manglende skattestopværdier og til at foretage nye skattestopværdier, når de allerede foretagne skattestopværdier er væsentligt for lave på grund af særlige omstændigheder.

 

Kan Skatteministeren oplyse baggrunden for, at der ikke samtidig er sikret en hjemmel til, at der kan ansættes nye skattestopværdier, når de foretagne skattestopværdier, der kan være foretaget langt tilbage i tid, og som ikke vil kunne genoptages på nuværende tidspunkt, selvom de kan have endda meget væsentlig betydning for beskatningen af en ny ejer, er væsentligt for høje?

 

Kan Skatteministeren i samme forbindelse oplyse baggrunden for, at der ikke samtidig er sikret en hjemmel til, at der kan foretages skatteloftsværdier, hvor disse mangler, og ansættes nye skatteloftsværdier, når de foretagne skatteloftsværdier, er væsentligt for høje?”

 

Det er også relevant, at skatteministeren besvarede det refererede spørgsmål således (understregning er tilføjet):

 

”Ejendomsværdiskat beregnes på grundlag af den laveste af følgende værdier: ejendomsværdien i 2001-niveau tillagt 5 pct., ejendomsværdien i 2002 eller den aktuelle ejendomsværdi. Tilsvarende beregnes grundskylden på grundlag af den laveste værdi af henholdsvis beregningsgrundlaget fra året før, tillagt en reguleringsprocent eller den aktuelle grundværdi.

 

Hvis de historiske grundlag er forkerte, vil det derfor have betydning for størrelsen af ejendomsværdiskatten og grundskylden.

 

Er en skattestops- eller skatteloftsværdi væsentligt for lav, vil ejendomsejer således blive opkrævet ejendomsværdiskat og grundskyld, der er væsentligt lavere end for omkringliggende ejendomme.

 

Med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 blev der derfor indført en adgang for Skatteforvaltningen til at indsætte nye skattestops- og skatteloftsværdier, hvis de oprindelige værdier er væsentligt for lave. Der blev desuden givet adgang til at foretage tilbageregning af ejendomsværdien til 2001- og 2002-niveau, hvis der ikke allerede foreligger en sådan ved den foregående vurdering.

 

Er der omvendt tale om væsentligt for høje skattelofts- eller skattestopværdier, vil de aktuelle ejendoms- og grundværdier derimod sikre, at der ikke beregnes ejendomsværdiskat og grundskyld på baggrund af en højere værdi end den aktuelle værdi, som kan påklages i forbindelse med den almindelige vurdering.”

 

Vurderingsstyrelsens udkast til styresignal illustrerer, at det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at skatteministerens endelige svar skal læses således, at der allerede med lov nr. 1061 af 30. juni blev etableret en hjemmel til, at manglende beskatningsgrundlag i form af manglende skattestopværdier, kan ansættes med hjemmel i ejendomsvurderingslovens § 43.

 

I så fald blev der imidlertid med vedtagelsen af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., etableret en ny (dobbelt) hjemmel til at ansætte manglende skattestopværdier, der kunne ansættes med hjemmel i den allerede vedtagne § 43 i ejendomsvurderingsloven.

 

Skatteministerens svar må på denne baggrund og under henvisning til, at ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., blev vedtaget med den ordlyd, der var foreslået, da det stillede spørgsmål blev besvaret, læses således, at skatteministeren har tiltrådt, at:

 

  • Manglende beskatningsgrundlag i form af manglende skattestopværdier, skal ansættes med hjemmel i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., og ikke med hjemmel i ejendomsvurderingslovens § 43.
  • Ejendomsvurderingslovens § 43 hjemler ansættelse af nye beskatningsgrundlag, hvis allerede ansatte beskatningsgrundlag på grund af særlige omstændigheder er for lave, men ikke ansættelse af manglende beskatningsgrundlag, idet ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt.
  • Ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., var derfor nødvendig for at sikre, at der i alle tilfælde kan etableres beskatningsgrundlag i form af skattestopværdier, hvor disse mangler, selvom der er tale om en ejendom, der efter sin type kan være omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

 

Denne konklusion synes at være tiltrådt af Vurderingsstyrelsen med bemærkningerne til pkt. 3.1 i udkastet til styresignal, jf. også bemærkningerne i pkt. 2 ovenfor.  

 

Vurderingsstyrelsen har ikke desto mindre i pkt. 3.3 i udkastet til styresignal anført, at:

 

”Manglende værdier Vurderingsstyrelsen ønsker også at præcisere, at Vurderingsstyrelsen anser manglende værdier for omfattet af betingelsen om væsentligt for lave værdier i ejendomsvurderingslovens § 43.

 

Ejendomsvurderingslovens § 43 blev indført samtidig med skatteforvaltningslovens § 33 b, som afskærer genoptagelse af de vurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem, og skal sikre, at det fortsat vil være muligt for Vurderingsstyrelsen i helt særlige tilfælde at ændre fejlramte ansættelser. Selvom ejendomsvurderingslovens § 43 kun nævner væsentligt for lave ansættelser, anser Vurderingsstyrelsen også manglende værdier for en del af anvendelsesområdet, da manglende skattestopværdier eller et manglende grundskatteloft alt andet lige er det lavest mulige.

 

Hjemlen til tilbageregning af ejendomsværdien ved manglende ejendomsværdier i 2001- og 2002- niveau efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, samt muligheden for at foretage en manglende fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 6, betyder dog, at ejendomsvurderingslovens § 43 har begrænset betydning for så vidt angår manglende skattestopværdier.”

 

Danske Advokater mener på denne baggrund, at det som minimum i styresignalet bør præciseres, i hvilke tilfælde manglende skattestopværdier, der burde have været ansat som en del af tidligere vurderinger af en ejendom, efter Vurderingsstyrelsens opfattelse kan ansættes med hjemmel i ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 2, 2. pkt., og i hvilke tilfælde manglende skattestopværdier skal ansættes med hjemmel i ejendomsvurderingslovens § 43.

 

Anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2

Udkastet til styresignal indeholder, som det er anført i pkt. 1 ovenfor – på trods af den foreslåede titel og det foreslåede resumé – bemærkninger af endda væsentlig betydning for afgrænsningen af anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, som ikke omhandler tilbageregning og regulering af ejendomsværdier. Der er tale om bemærkninger, som har endda meget væsentlig betydning for grundlaget for den fremtidige grundværdibeskatning af alle landets ejendomsejere, og som ikke umiddelbart finder støtte i hverken ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, bemærkningerne til bestemmelsen eller tidligere fortolkningsbidrag.

 

Danske Advokater henviser til støtte herfor til følgende:

 

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, at:

 

”Er grundværdien, der danner grundlag for beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, som følge af særlige omstændigheder ansat væsentligt for lavt, foretages ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 en tilbageregning efter § 40, stk. 1.”

 

Ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 2, regulerer således Vurderingsstyrelsens adgang til som en del af en vurdering efter ejendomsvurderingsloven af en ejendom at ansætte en ny grundværdi eller et nyt ”grundskatteloft”.

 

Det er i motiverne til bestemmelsen i bemærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag L 194 af 20. november 2020 anført, at:

 

”[…]

Det foreslås endvidere i det foreslåede stk. 2, at Skatteforvaltningen ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvurdering vil skulle kunne foretage en tilbageregning af grundværdien efter den foreslåede § 40, stk. 1, i ejendomsvurderingslovens, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvis grundværdien, der danner grundlag for beregningen af grundskatteloftet efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, som følge af særlige omstændigheder er ansat væsentligt for lavt.

 

Hermed kan Skatteforvaltningen på en enkel måde håndtere ejendomme med væsentligt for lave ejendomsværdiskattestop- eller grundskatteloftsværdier med virkning for den fremadrettede beskatning. Forslaget indebærer således, at det vil være muligt for Skatteforvaltningen at rette op på fejl i meget gamle vurderinger ved at foretage en tilbageregning ved den næstkommende vurderingstermin.

 

Det vil ikke med de foreslåede bestemmelser være muligt at foretage en bagudrettet efteropkrævning, hverken hvor fejlen kan henføres til det nye eller det gamle vurderingssystem.

 

Eventuel bagudrettet efteropkrævning som følge af fejl i det nye ejendomsvurderingssystem vil skulle ske efter reglerne om genoptagelse og revision i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, mens det ikke med den foreslåede afskæring af genoptagelsesadgangen vedrørende vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem vil være muligt at genoptage og efteropkræve på baggrund af fejl i det gamle vurderingssystem.

 

Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse, hvis der er adgang til genoptagelse efter reglerne herom i skatteforvaltningsloven. Den sondring vil alene være aktuel i forhold til vurderinger foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem, da det med lovforslagets § 5, nr. 3, foreslås, at muligheden for at genoptage eller revidere vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem afskæres fra den 1. november 2020.

 

Afgørende for, om Skatteforvaltningen vil kunne foretage en tilbageregning ved den næstkommende vurderingstermin efter de foreslåede § 43, stk. 1 og 2, vil være, om de tidligere ejendomsværdier eller grundværdier har været ansat væsentligt for lavt som følge af særlige omstændigheder.

 

Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen af om der er tale om særlige omstændigheder, om det må have stået ejendomsejer klart, at den pågældende vurdering har været væsentlig for lav.

 

Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der er tale om en åbenbar tastefejl, der har betydet, at der mangler et eller flere nuller i vurderingen. Det kan særligt for ejendomsværdierne i 2001-niveau og 2002-niveau være tilfældet, hvis den ene værdi f.eks. er ansat til 100.000 kr., mens den anden f.eks. er ansat til 1.200.000 kr.

 

Hvis værdien i et enkelt år er væsentligt lavere end værdierne i de omkringliggende år, vil det også kunne være en klar indikator på, at den lave værdi er sket ved en fejl.”

 

Der er ikke ét eneste sted i motiverne, der, som nævnt i pkt. 3 ovenfor, er affattet efter håndteringen af de såkaldte ”nulskattesager”, som medførte en tydelighed i lovgivningen i forhold til behovet for at regulere både ændring af foretagne vurderinger og dele af vurderinger og foretagelse af manglende vurderinger og dele af vurderinger, nævnt noget om, at bestemmelsen skal anses for at hjemle foretagelse af manglende beskatningsgrundlag.

 

Skatteministeren har endvidere, som det fremgår af pkt. 3 ovenfor, med besvarelsen af spørgsmål 107 til lovforslag L 107 A, udtrykkeligt udtalt, at der er:

”… adgang for Skatteforvaltningen til at indsætte nye skattestops- og skatteloftsværdier, hvis de oprindelige værdier er væsentligt for lave. Der blev desuden givet adgang til at foretage tilbageregning af ejendomsværdien til 2001- og 2002-niveau, hvis der ikke allerede foreligger en sådan ved den foregående vurdering.”

 

Skatteministeren har ikke i den forbindelse anført noget om, at der med ejendomsvurderingslovens § 43 er givet hjemmel til, at Vurderingsstyrelsen kan foretage en tilbageregning af grundværdien, hvis der ikke allerede foreligger et sådant grundskatteloft. Svaret på spørgsmål 107 til L 107 A må læses modsætningsvis. Der blev i det spørgsmål, der blev besvaret, udtrykkelig spurgt ind til, om ministeren ikke fandt behov for at etablere en hjemmel til, der kan foretages skatteloftsværdier, hvor disse mangler.

 

Danske Advokater mener på denne baggrund, at det af Vurderingsstyrelsen anførte om, at tilkendegivelsen om, at anvendelsesområdet for ejendomsvurderingslovens § 43, stk. 1, tillige omfatter foretagelse af manglende beskatningsgrundlag, reelt synes at være en væsentlig udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde, der ikke kan gennemføres ved udsendelse af et præciserende styresignal, fordi denne ikke finder støtte i hverken bestemmelsens ordlyd eller ministersvaret.

 

Andre ubesvarede spørgsmål

Der sker – som det er anført i udkastet til styresignal, fx i pkt. 3.1 i dette – ved overgangen til det nye vurderingssystem en forskydning i kategoriseringen af ejendomsmassen.

 

Det vil, fx i det nye ejendomsvurderingssystem, jf. ejendomsvurderingslovens § 27, være således, at der for en lejlighed i en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 6-8, skal ansættes en ejendomsværdi, når betingelserne i de nævnte bestemmelser herfor er opfyldt, og at denne ejendomsværdi skal ansættes på samme måde, som hvis den pågældende lejlighed var en selvstændig ejerlejlighed.

 

Disse regler medfører fx, at der under visse omstændigheder skal ansættes en ejerboligværdi for en lejlighed i en ejendom til helårsbeboelse, som indeholder tre beboelseslejligheder, som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt. Dvs. lejligheder i ejendomme, der i det tidligere vurderingssystem blev anset som ejerboliger.

 

Danske Advokater opfordrer til, at det præciseres i styresignalet, hvilken betydning overgangen til det nye vurderingssystem har for ejerne af sådanne ejendomme i relation til reglerne i ejendomsvurderingslovens § 38, da det ikke umiddelbart er utvetydigt fastsat i udkastet til styresignal.

 

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

 

Med venlig hilsen

 

Thomas Booker
Advokat, Partner
Bestyrelsesmedlem
Danmarks Skatteadvokater


Susanne Bager 
Juridisk konsulent 
Danske Advokater
sub@danskeadvokater.dk 


Nyheder

KURSER

Susanne Bager
Susanne Bager | Juridisk konsulent | 33 43 70 08 | sub@danskeadvokater.dk


Kontakt

Susanne er juridisk konsulent for Foreningen af Danske Skatteadvokater og fagudvalget for skatteret.

Hun deltager i juridiske og fagpolitiske initiativer.

Læs mere…

33 43 70 08