Forretningsorienteret klientrådgivning
Få udvidet din forretningsforståelse og bliv klædt på til at påtage dig rollen som betroet, forretningsorienteret sparringspartner for dine klienter.
Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet til 42 lektioner. |
Udbytte: Efter endt uddannelse har du fået værktøjerne til at rådgive om strategiske udviklingsmuligheder, kundeorientering og service som konkurrenceparametre. Derudover er du klædt på til at implementere klientens regnskabsmæssige udfordringer i din juridiske rådgivning.
Danske Advokater udbyder i samarbejde med Advokurser en forretningsorienteret uddannelse tilpasset advokatbranchens specifikke udfordringer. Førende eksperter og professorer fra Copenhagen Business School udfordrer dig personligt såvel som professionelt og giver dig nye færdigheder og en dybdegående viden, som vil gøre dig til en endnu bedre rådgiver.
Du får således den nødvendige viden og de relevante værktøjer til at påtage dig rollen som forretningsorienteret og betroet sparringspartner for klienten, så du bliver en endnu bedre og mere helhedsorienteret juridisk rådgiver.
Uddannelsens seks kurser er planlagt som blended learning-undervisning, hvor forberedelsen finder sted online, mens de syv undervisningslektioner foregår fysisk. Kombinationen af online forberedelse og klassisk undervisning samt casestudier skaber et fleksibelt, dynamisk og udfordrende læringsmiljø.
Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet.
Jan Trzaskowski
Juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet
Jan Trzaskowski er juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet. I mere end 25 år har han beskæftiget sig med juridiske og regulatoriske aspekter af informationsteknologi med særligt fokus på databeskyttelsesret, markedsret og grundrettigheder. For tiden fokuserer han på samfundsmæssige konsekvenser af informationsteknologi og regulering af datadrevne forretningsmodeller. Aktuel med bogen Your Privacy Is Important to Us! – Restoring Human Dignity in Data-Driven Marketing (2021).
Mogens Bjerre
Lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS)
Mogens Bjerre, erhvervsforsker og ph.d., er lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) siden 2005. Inden da arbejdede Mogens som management konsulent i mere end 10 år. Mogens har skrevet adskillige bøger om bl.a. franchising, mærkevarebegrebet, trade marketing, key account management, strategisk relationsmarkedsføring og organisationers købsadfærd. Seneste skud på stammen er Morgendagens Salg & Salgsledelse samt Sales Governance. Han underviser på CBS’ MBA-uddannelser, HD Strategisk Salg & Marketing. Derudover er han bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og fonde.
Carsten Rohde
Institutleder og Professor ved Institut for Regnskab
Carsten Rohde, ph.d., er institutleder og professor ved Institut for Regnskab og Revision, Copenhagen Business School. Han har publiceret flere artikler og bøger om opbygning og anvendelse af såvel traditionelle som strategiske økonomi- og ledelsesstyringssystemer. Carsten har en omfattende erfaring fra praksis gennem rådgivning af og samarbejde med et stort udvalg af virksomheder af forskellig type, størrelse, branche og ejerform.
Thomas Ritter
Professor of Market Strategy and Business Development, DEPARTMENT OF STRATEGY AND INNOVATION
Thomas Ritter er professor i markedsstrategi og forretningsudvikling ved Copenhagen Business School. Han har udviklet modeller og værktøjer for at analysere en virksomheds strategi og dens forretningsmodel samt til at opnå bedre kundeforståelse og optimale kunderelationer. Hans arbejde er publiceret i førende videnskabelige tidsskifter (f.eks. Industrial Marketing Management, Journal of Produkt Innovation Management og Journal of Business Venturing) og i anerkendte erhvervsmedier (f.eks. Harvard Business Review, California Management Review, MIT Sloan Management Review). Thomas underviser på CBS Bestyrelsesuddannelser, MBA programmer og Executive Master programmer, og han er rådgiver til virksomheder vedrørende strategi og forretningsudvikling.
Modul 1: Strategi og strategisk udvikling
På modul 1 arbejder vi med at finde svarene på det centrale spørgsmål, som enhver advokatvirksomhed bør stille sig selv: Hvordan arbejder vi med strategi og strategiudvikling i en branche, som er under forandring?
Du bliver introduceret til teori og praktiske værktøjer, der klæder dig på til at analysere og rådgive dine klienter om strategi og strategisk udvikling. Med din nye viden styrker du din juridiske rådgivning og sparring med klienten om strategi og strategiudvikling.
Du går hjem fra modulet med en værktøjskasse fyldt med konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning. Det omfatter bl.a.:
- Strategiens 5 P’er
- Markedsstrategier på forskellige markeder
- Strategisk parathed
- Kundestrategier
Modul 2: Forretningsudvikling- og modeller
På modul 2 arbejder vi med at finde svarene på det centrale spørgsmål, som enhver advokatvirksomhed bør stille sig selv: Hvordan opretholder vi vækst og konkurrencefordele i en branche, som er under forandring?
Kurset giver dig ny viden om forretningsudvikling og -modeller samt tendenser i markedet. Med din nye viden styrker du din juridiske rådgivning og sparring med klienten om udvikling og optimering af forretningen.
Du går hjem fra modulet med en værktøjskasse fyldt med konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning. Det omfatter bl.a.:
- Industri-/markedsanalyse
- Kundebeskrivelse og -typer
- Analyse af klientens konkurrenter
- Model til analyse af styrker og svagheder (SWOT) samt redskab til prioritering af handlingsmuligheder (TOWS)
- Forretningsmodel til analyse af hhv. produktions- og servicevirksomheder
- Value Net og PARTS til brug for forandringsmuligheder.
Modul 3: Virksomhedsøkonomi og regnskabsforståelse
På modul 3 styrkes din juridiske rådgivning med en bedre indsigt i økonomi og regnskab. Du lærer at kombinere din juridiske viden med en dybere forståelse for din klients økonomiske rammer. Det gør dig i stand til at sparre med klienten om muligheder for at udvikle og optimere forretningen.
Du går hjem fra modulet med en værktøjskasse fyldt med konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning. Det omfatter bl.a.:
- Viden om indtægts, omkostnings- og likviditetsbegreber
- Forskellige lønsomhedsbegreber og deres betydning for klientens virksomhed
- Sammenhængen mellem resultat, likviditet og balance
- Forskellige regnskabsopstillinger og deres styrker og svagheder
- Brugen af nøgletal
- Regnskabsanalyse
Modul 4: Klientens kundefokus og servicebaserede forretningsmodel
På fjerde modul lærer du at kontekstualisere din rådgivning ved at kombinere din juridiske ekspertise med en bedre forståelse for klientens virksomhed, forretningsmodel og markedsvilkår. Dermed føjer du et nyt perspektiv til din rådgivning, som giver dig mulighed for at øge værdien til gavn for din klient og din forretning.
Du bliver i stand til at vurdere og rådgive om kundeorientering, service og serviceaftaler som konkurrenceparametre. Ved at analysere markedets udvikling lærer du at identificere muligheder og styrke dine klienters forretning gennem en proaktiv og helhedsorienteret rådgivning.
Du går hjem fra modulet med en værktøjskasse fyldt med konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning. Det omfatter bl.a.:
- Klientfokuseret kunderådgivning
- The Whole Product – udvikling af forskellige løsninger for klienten
- The Value Proposition Design model – med fokus på “the job-to-be-done”
- En forståelse for Service Profit Chain
- Differentiering i forhold til segmenter
- Servicebaserede forretningsmodeller
- Kundefokus og ændringer af centrale KPI’er.
Modul 5: Økonomi- og ledelsesstyringsværktøjer
På modul 5 lærer du at kontekstualisere din rådgivning, så din juridiske ekspertise er omdrejningspunktet, mens din forståelse for økonomi og ledelsesstyringsværktøjer er rammen. Dermed føjer du et nyt perspektiv til din rådgivning til gavn for klienten.
Du får viden om virksomhedsøkonomi og ledelsesstyringssystemer, som kan styrke din juridiske rådgivning og sparring med klienten om muligheder for at udvikle og optimere klientens forretning. Undervisningen sikrer dermed, at du kan rådgive din klient mere proaktivt og helhedsorienteret med afsæt i, hvad nye økonomiske tiltag samt ledelsesstyringsmekanismer anvendt i forskellige markedssituationer kan betyde for virksomheden.
Du går hjem fra modulet med en værktøjskasse fyldt med konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning. Det omfatter bl.a.:
- Rammeværk for økonomi- og ledelsesstyringssystemer.
- Hvad vil det sige at tænke økonomisk og træffe økonomiske beslutninger?
- Budgettering som økonomi- og ledelsesværktøj for klienten.
- Finansielle og ikke-finansielle præstationsmålinger som økonomi- og ledelsesstyringsværktøj for klienten.
- Organisering i forskellige typer ansvarscentre og økonomisk måling og styring af disse.
Modul 6: Digitale transformationer
På sjette og sidste modul arbejder vi med at finde svarene på det centrale spørgsmål, som enhver advokatvirksomhed børstille sig selv: Hvordan arbejder vi med digitale transformationer i en branche, som er under forandring? Du får dermed ny viden og praktiske værktøjer til at rådgive om de juridiske aspekter ved digitale transformationer
Du går hjem fra modulet med en værktøjskasse fyldt med konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning. Det omfatter bl.a.:
- Digitale forretningsmodeller- og platforme
- Betydningen af netværkseffekter, data og forbrugeradfærd
- Kompetence til at rådgive om udfordringer, risici og muligheder i en digital platformsøkonomi
- En forståelse for implementering af digitale transformationer
- Indsigt i retlige rammer for digitale forretningsmodeler, herunder GDPR
- Overblik over samspillet mellem konkurrenceret, databeskyttelsesret og forbrugerret
- Forståelse for at rådgive om digitale transformation under uklare retslige rammer og praksisser
- En forståelse for Legal risk management
Uddannelsen henvender sig til advokater, jurister og rådgivere, som ønsker en bredere og dybere indsigt i de klassiske forretningsdiscipliner til fordel for dem selv og deres klienter.
Tid og sted
24. apr. 2025 kl. 09:00 - 16:00
6. maj. 2025 kl. 09:00 - 16:00
27. maj. 2025 kl. 09:00 - 16:00
21. okt. 2025 kl. 09:00 - 16:00
4. nov. 2025 kl. 09:00 - 16:00
2. dec. 2025 kl. 09:00 - 16:00
Pris: kr. 24.995,00
Medlemspris: kr. 19.995,00
Priser er ekskl. moms
Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V
42 kursuslektioner