Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


18-03-2020
Danske Advokater og fjernundervisning

I øjeblikket befinder Danmark og arbejdsmarkedet sig jo i en helt særlig situation, som ingen af os har prøvet før. De fleste af os i advokatbranchen forsøger på bedste vis at passe vores arbejde hjemmefra samtidig med andre gøremål som f.eks. børnepasning.

 

For advokater er der jo fortsat også et krav om efteruddannelse, der skal passes. Vi har valgt at udbyde nogle af vores kurser som fjernundervisning for, at du kan få din efteruddannelse hjemme fra din bolig og ikke skal stresse over at nå dine kursuspoints, når Danmark åbner igen. Vi er dog meget opmærksomme på, at ikke alle har syv timer uforstyrret til rådighed, og derfor reviderer vi indholdet i kurserne og ser, hvordan vi kan strukturere tiden bedre og måske over to dage, men af kortere varighed, så det kan passes ind i dit hjemmekontor.

 

Vi arbejder på højtryk på at omlægge kurser i starten af april og holder vores medlemmer løbende opdateret på vores hjemmeside og i nyheds- og kursusmails. Hvis du ikke allerede modtager vores kursus- elle nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Hvis du har spørgsmål til fjernundervisning, er du velkommen til at kontakte Marie Schmidt Sørensen på tlf. 33 43 70 15 eller mss@danskeadvokater.dk.


Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

33 43 70 10