Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


27-03-2020
Sager under retshjælpsforsikring: Tal med forsikringsselskabet om a conto afregning

Når en retssag, der kører under retshjælpsforsikringen, pludselig udskydes på grund af Corona-krisen, udskydes afregningen til advokaten også. Det kan være alvorligt for advokatens likviditet, hvis advokaten allerede har lagt meget arbejde i sagen, som nu forsinkes i måske et helt år, fordi der normalt først afregnes med forsikringsselskabet, når sagen er slut.
 

Danske Advokater har været i dialog med Forsikring & Pension, som har udtrykt forståelse for problemet. De har derfor gjort deres medlemmer opmærksomme på problemet og opfordret dem til at tage dialogen med advokaterne om mulighed for en a conto afregning i sager, hvor der allerede er lagt et stort arbejde, og hvor afslutningen er skudt langt ud i fremtiden på grund af Corona-krisen.
 

Vores henvendelse til F&P er afstedkommet af en konkret henvendelse fra et medlem. Vi kan kun opfordre til at flere medlemmer henvender sig med konkrete problemstillinger, da det er de konkrete eksempler, der har størst vægt, når vi skal i dialog med myndigheder og samarbejdspartnere om de mange problemer, Corona krisen også har ført med sig for advokatbranchen.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22