Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


25-09-2020
Jørgen Kjergaard Madsen genvalgt som formand

På dagens ordinære generalforsamling i Danske Advokater blev Jørgen Kjergaard Madsen genvalgt som formand uden modkandidat.

 

Til daglig er den genvalgte formand partner i Kromann Reumert, København. Her rådgiver han en lang række danske og internationale industrielle og finansielle virksomheder i forbindelse med M&A- og private equity-transaktioner, joint ventures, selskabs-, børs- og aktionærforhold, corporate governance og take-over transaktioner m.v.

 

”I min kommende formandsperiode vil jeg sammen med den øvrige bestyrelse og repræsentantskab bl.a. arbejde for, at hele debatten om reguleringen af vores branche lander fornuftigt, så vi forhåbentlig får nogle afbalancerede politiske beslutninger, der lægger vægt på retssikkerhed og uafhængighed til fordel for danske forbrugere og virksomheder. Danske Advokater skal værne om branchens uafhængighed, faglighed og samfundsansvar - og det arbejde ser jeg frem til at fortsætte med gode kolleger. Jeg vil gerne takke de to afgående bestyrelsesmedlemmer Jens R. Andersen og Karsten Høj for deres store indsats for branchen”, siger Jørgen Kjergaard Madsen.

 

Efter dagens generalforsamling ser Danske Advokaters bestyrelse således ud:

 

  • Jørgen Kjergaard Madsen, Kromann Reumert
  • Marianne Fruensgaard, HjulmandKaptain
  • Casper Hauberg Grønnegaard, Klar Advokater
  • Lars Fredslund, Ret & Råd Grønbæk & Huuse
  • Tomas Ilsøe Andersen, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith
  • Ivan Madsen, Accura
  • Jesper Rothe, Bech-Bruun
  • Niels Christian Døcker, BACH Advokater
  • Mogens Yde Knudsen, Extensio

 

Se det nye repræsentantskab her


Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

33 43 70 10