Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
19-11-2020 Signering for enkeltmandsvirksomheder på tinglysning.dk Et af vores medlemmer kontaktede i går Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen. Medlemmet gjorde opmærksom på nogle uhensigtsmæssigheder for enkeltmandsvirksomheder, da disse ikke længere kan signere med CVR nr., men skal anvende advokatens CPR nr. Før seneste opdatering af den digitale tinglysning kunne sekretæren signere f.eks. som anmoder. Nu skal advokaten signere, fordi underskriftslinjen lægger sig hos advokaten personligt.
Steen har kontaktet retspræsident Sørup Hansen fra Tinglysningsretten, der hurtigt kunne fortælle, at det desværre er en meget gammel rettelse omkring signering, der desværre ikke kom med i weekendens opdatering. Sørup Hansen beklager ulejligheden og lover, at fejlen vil blive bragt i orden med Tinglysningsrettens hot-fix den 9. december.
Hvis du som medlem hos Danske Advokater oplever generelle udfordringer som denne, er du altid velkommen til at kontakte os. |
Tilbage |
Kontakt
Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.
Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.
Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.
33 43 70 21