Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
08-10-2021 Er du i tvivl om håndtering af ny Digital Post efter den 30. november? Hvis I benytter et NemID-virksomhedscertifikat til at videresende jeres Digital Post fra offentlige myndigheder, skal I finde en ny løsning. For efter den 30. november ophører den funktion. Derfor inviterer Danske Advokater sammen med Digitaliseringsstyrelsen til et ekstraordinært webinar den 15. oktober kl. 10:00.
Der henvises i kommunikation om ny Digital Post ”For virksomheder med automatisk videresendelse” til at kigge på ”afhentningssystemer”. Det vedrører de af jer, som i dag benytter et NemID-virksomhedscertifikat til at videresende jeres digitale post til jeres eget mailsystem. Det ophører for offentlig post, fx fra Domstolene, fra den 30. november 2021. Digital post til private fra eksempelvis forsikringsselskaber og pengeinstitutter vil fortsat kunne modtages og sendes videre fra e-Boks.
Man kan manuelt videresende modtaget Digital Post på Virk, men ønsker man, det skal videresendes som tidligere, skal man have et såkaldt ”afhentningssystem”. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der findes et par leverandører, som tilbyder dette. Blandt disse er to af Danske Advokaters samarbejdspartnere, nemlig Sikker@Mail fra Logiva og VIPRE.
Rettighedsstyring af, hvem der må se Digital Post
Er I usikre på, hvordan I modtager Digital Post i dag?
Webinar om Digital Post for advokater
Digitaliseringsstyrelsen afholder yderligere to webinarer med overskrifterne:
Mere viden og hjælp
Har du spørgsmål til den offentlige digitale postløsning, kan du kontakte Digital Post support på telefon 82 30 32 31 (mandag til fredag mellem kl. 09:00-20:00) eller på naestedigitalpost@digst.dk.
|
Tilbage |

Kontakt
Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.
Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.
Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.
33 43 70 21