Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


04-04-2022
Opdateringer løser nogle problemer med ny Digital Post

Lanceringen af ny Digital Post gav store problemer hos mange advokatvirksomheder. Nu begynder nogle af de største fejl at blive løst.

 

Fredag morgen den 1. april kunne mange igen få adgang til deres digitale post på Virk og i e-Boks efter en opdatering, der løste problemet for mange, der har adgang til flere postkasser.

 

Der arbejdes fortsat på at få løst forskellige problemer, da der fortsat er uhensigtsmæssigheder og fejl.

Vi deler aktuelle supportsager og kendte fejl fra digitaliseringsstyrelsen og har lavet en side med spørgsmål og svar på de spørgsmål, vi løbende har fået fra jer.

Vi har samlet det hele her

 

Adgang til andres digitale postkasser
Digitaliseringsstyrelsen oplyser den 1. april, at det nu er muligt at have op til 25 eksterne adgange til andres Digitale Post på sin profil. De oplyser desuden, at der i denne uge vil komme en opdatering.

 

Digitaliseringsstyrelsen oplyser den 4. april, at det i løbet af denne uge vil være muligt at logge ind på op til 50 adgange. Inden påskeferien vil det desuden være muligt at åbne op for alle, som har mere end 50 adgange.

 

Det har selvfølgelig ikke været tilfredsstillende med de mange opstartsproblemer ved ibrugtagning af ny Digital Post den 21. marts, men hos Danske Advokater er vi nu fortrøstningsfulde over for, at både de rettelser, der er foretaget og dem, der er planlagt i den kommende uge, vil løse flere problemer.

 

Der kan fortsat være en del uhensigtsmæssigheder og underlige oplevelser med Digital Post ude hos jer, medlemmer. Vi hører derfor gerne fra jer om de eventuelle problemer, I måske stadig har efter de seneste opdateringer, da vi fortsat er i tæt dialog med Digitaliseringsstyrelsen.

 

Manglende adgang til Digital Post?
Vi ved, at der har været problemer hos flere advokatvirksomheder med adgang til deres digitale post fra myndigheder. Derfor har vi kontaktet Domstolsstyrelsen, der har delt vores bekymringer med alle retter, da der kan være vigtigt information og frister, der ikke er blevet set tids nok. Retterne er derfor nu bekendt med, at der kan være advokater, som ikke har set beskeder fra retten. De påpeger dog, at det altid vil være en judiciel afgørelse i den enkelte sag, hvis ny Digital Post er årsag til, manglende beskeder ikke er modtaget rettidigt.

 

Hvis du eller I står med en aktuel sag med en problemstilling, som skyldes ibrugtagning af ny Digital Post, hører vi gerne fra jer. Vi vil så prøve, om vi kan hjælpe med, at I kan få den nødvendige dokumentation til at beskrive, hvorfor I fx har overskredet en frist eller lignende.

 

Fik du ikke set webinarer i sidste uge?

  • Digitaliseringsstyrelsens webinar med spørgetime om Digital Post fra den 31. marts kan ses her.
  • Digitaliseringsstyrelsens svar på spørgsmål i webinarets chat kan ses her.
  • Vipre havde et webinar den 1. april om deres ”afhentningssystem” som sender offentlig digital post direkte til dit eget mailsystem. Se optagelsen her.

 

Brug for hjælp?
Hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål til det nye Digital Post, kan du kontakte supporten hos Digitaliseringsstyrelsen på telefon 33 98 00 30, hvor der er telefontid mandag til fredag kl. 08:00-20:00 og i weekender og helligdage kl. 10:00-16:00.

 

Har du spørgsmål om ny Digital Post, er du også velkommen til at kontakte Steen Hermansen på mail she@danskeadvokater.dk eller telefon 33 43 70 21.


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21