Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


12-12-2023
Nye vejledende takster for dækning af udgifter til advokatbistand i sager om tvangsauktion over fast ejendom mv.

Salær- og honorartakster for advokater ved tvangsauktion over fast ejendom (de vejledende takter) blev i sin tid fastsat af Dommerforeningen, og blev sidst reguleret i 1992. Danske Advokater og Danske INKASSOadvokater har siden september 2021 opfordret præsidenterne ved Østre og Vestre Landsret til en opdatering af taksterne og en revision af strukturen i omkostningsfastsættelsen.  På baggrund af vores oplæg til en revision af de vejledende takster på dette område nedsatte landsretterne en arbejdsgruppe, som har udarbejdet nye salærtakster, der er gældende fra januar 2024.

Du kan se de nye takster her.

 

Vi anser det for positivt, at omkostningsdækningen i sager med et lavt beregningsgrundlag er hævet. Tilsvarende anser vi det for positivt, at strukturen i omkostningsfastsættelsen er blevet forenklet. Det var to af de overordnede målsætninger for vores henvendelse til landsretterne. Formand for Danske INKASSOadvokater Karsten N. Müller udtaler, at ” Selvom ikke alle vores forslag er imødekommet af landsretternes arbejdsgruppe, og selvom der stadig er potentiale for forbedringer, så sætter vi stor pris på at blive inddraget og hørt i processen.”

 

Danske Advokater og Danske INKASSOadvokater fortsætter arbejdet for at forbedre kreditorernes omkostningsdækning og dermed også retssikkerheden også på dette område. Hvis du får (gode eller dårlige) erfaringer med de nye takster, så del dem meget gerne med os. Send gerne en mail til dlo@danskeadvokater.dk.


Danielle Løw
Danielle Løw | Juridisk konsulent | 33 43 70 06 | dlo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danielle er juridisk konsulent for Foreningen af Procedureadvokater, Danske IT-advokater og Forening for Erstatnings- og Forsikringsret.


Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. for ovenstående fagområder og er ansvarlig for fagudvalget for advokatret og-etik samt fagudvalget for klima

 

Læs mere…

33 43 70 06