Nyheder

En nyhed fra Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret.

Den 23. januar 2024 blev en ændring til bl.a. lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsloven) vedtaget. Lovændringen betyder, at alle arbejdsgivere - uanset størrelse - skal registrere ansattes daglige arbejdstid med virkning fra den 1. juli 2024. Registreringspligten indføres med henblik på at sikre, at reglerne om daglig og ugentligt hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.

Registreringspligten

Lovens krav er følgende:

• Pr. 1. juli 2024 skal arbejdsgivere stille et system til rådighed, så medarbejdere kan registrere deres daglige arbejdstid. Der gælder ingen systemkrav til arbejdstidsregistreringssystemet, ud over at det skal være "objektivt, pålideligt og tilgængeligt". Medlemsvirksomheder kan med fordel se, om eksisterende tidsregistreringssystemer kan anvendes til dette formål også. Medarbejderne skal selv kunne tilgå arbejdstidsregistreringssystemet.
• Det er den daglige arbejdstid, der skal registreres. Arbejdstid defineres som det tidsrum, hvor en medarbejder er på arbejde og står til rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver. Det omfatter også hjemmearbejde, men al tid, hvor der ikke arbejdes, f.eks. pauser eller private gøremål, skal ikke registreres. Beskæftigelsesministeriet har under lovgivningsprocessen oplyst, at det er tilstrækkeligt, at en arbejdsgiver har et system, hvor medarbejdernes almindelige arbejdstid er forhåndsudfyldt, således at det alene er afvigelser hertil, der registreres. Beskæftigelsesministeriet har ligeledes oplyst, at der ikke stilles krav om registrering af start/slut tidspunkt for arbejdstiden, men at det er tilstrækkeligt, at det fremgår, at der f.eks. er arbejdet i alt 8 timer den pågældende dag.
• Arbejdsgivere skal opbevare oplysninger om arbejdstidsregistrering i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Registreringspligten har til formål at sikre to allerede gældende ting:

• at ansattes daglige hvileperiode (11-timers hvile) og ugentlige fridøgn overholdes
• (at ansatte ikke arbejder mere end 48 timer/ugen i gennemsnit målt over en periode på 4 måneder.

Hvem kan undtages fra reglerne?

Ejerpartnere og direktører er ikke omfattet af loven og skal derfor ikke registrere deres arbejdstid.

Derudover giver loven mulighed for, at arbejdsgivere kan undtage visse medarbejdere fra arbejdstidsregistrering, hvis de opfylder følgende kriterier:

• Medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd eller
• Medarbejdere, der selv kan fastsætte arbejdstid, når der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner.

Det er derudover et krav for at være undtaget fra pligten til registrering af arbejdstid, at medarbejderen er undtaget fra reglerne om hvileperiode i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn (324/2002) og dermed udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus.

Ovenstående kriterier skal vurderes for den enkelte medarbejder, men vil for jer som medlemsvirksomhed typisk kunne være opfyldt for i hvert fald det øverste niveau af advokater under ejerpartnere, dvs. ansatte partnere, directors og/eller erfarne senioradvokater, afhængig af selvstændigheden i arbejdet samt det ledelsesmæssige ansvar. Det vil som udgangspunkt være påkrævet, at advokaten varetager den enkelte klient selvstændigt og dermed selv aftaler deadlines mv.

Hvis en medarbejder vurderes at være undtaget fra reglerne om registreringspligt (§ 4b), er medarbejderen tillige undtaget fra reglerne i arbejdstidsloven om pause (§ 3), maksimal arbejdstid på 48 timer om ugen/gennemsnit (§ 4) og normal arbejdstid for natarbejdere (§ 5).

Det er et krav, at det fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt, at medarbejderen er undtaget fra ovennævnte bestemmelser.

Tiden frem til 1. juli 2024 - hvordan forbereder vi os bedst muligt?

I bør først og fremmest afsøge, om I har et registreringssystem, der kan anvendes til registrere jeres medarbejderes daglige arbejdstid, eller om I ønsker at anskaffe jer et system til brug for dette formål specifikt.

Dernæst bør I vurdere, om nogle af jeres medarbejdere kan undtages fra kravet om tidsregistrering og i bekræftende fald lave tillæg til ansættelseskontrakterne herom.

Endeligt bør I udarbejde en politik for arbejdstidsregistrering, hvor det bl.a. fremgår, hvad der registreres og hvordan arbejdstid defineres i denne sammenhæng, hvor ofte der skal registreres, hvad sanktionen er ved ikke at registrere mv.