Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


15-04-2024
Ny vejledning om § 7 risikovurdering efter hvidvaskloven

Danske Advokaters hvidvaskarbejdsgruppe under vores fagudvalg om hvidvask har udarbejdet en ny vejledning om risikovurderinger efter hvidvasklovens § 7.

 

Hvidvaskarbejdsgruppen har gjort brug af deres egne erfaringer med det praktiske arbejde på hvidvaskområdet i advokatbranchen, hvilket har mundet ud i denne nye vejledning

 

Vejledningen er udarbejdet for at imødekomme advokatvirksomhedernes behov for mere vejledning til at udarbejde interne risikovurderinger for jeres advokatvirksomhed i forhold til risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

 

Hos Danske Advokater håber vi, at vejledningen indeholder svar på de fleste af de udfordringer, der kan opstå, når I arbejder med hvidvask og risikovurderinger. Hvidvaskarbejdsgruppen har i deres arbejde lagt fokus på, at vejledningen skal være dækkende for alle advokatvirksomheder, uanset virksomhedens størrelse. 

 

§ 7 Risikovurderingsvejledningen er blevet drøftet med Advokatsamfundets sekretariat, så indholdet stemmer overens med deres tilsyn, og den endelige version er ligeledes blevet behandlet af Danske Advokaters fagudvalg om hvidvask.

 

Tak til medlemmerne af hvidvaskarbejdsgruppen
Fra Danske Advokater vil vi gerne endnu engang sende en stor tak til medlemmerne af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen består af et yderst kompetent team af compliancefolk fra en række af vores medlemsvirksomheder. Vi værdsætter også, at deres ansættelsessteder giver dem mulighed for at bidrage med nyttig viden til gavn for alle vores medlemmer. Du kan se, hvem der er medlemmer af Hvidvaskarbejdsgruppen i forordet af vejledningen.

 

Vejledningen ”§ 7 Risikovurderingsvejledning” er placeret i vores medlemsunivers ”Navigator” under afsnittet ”Compliance” og menupunktet ”Hvidvask”. Det kræver medlemslogin at få adgang til siden og vejledningen.

Se vejledningen her 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21