Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


27-09-2024
Jesper Rothe genvalgt som formand for Danske Advokater

Danske Advokaters nye bestyrelse
 

På dagens ordinære generalforsamling i Danske Advokater blev Jesper Rothe genvalgt som formand uden modkandidat.

 

Til daglig er Jesper Rothe partner i Bech-Bruun, hvor han bl.a. rådgiver om virksomhedsoverdragelser og selskabsret. Desuden har han en række bestyrelsesposter og er næstformand i pressenævnet. Jesper Rothe har møderet for Højesteret. 

 

”Det har været et stort privilegium at være formand for Danske Advokater i de seneste to år, og jeg glæder mig til muligheden for at stå i spidsen for Danske Advokater i yderligere to år. Vi har mange vigtige dagsordener. Retssikkerheden er under pres; AI er en mulig gamechanger for branchen; og advokatbranchens omdømme er kommet i fokus med ”Den sorte svane”, som viser, at enkelte brodne kar kan sætte en hel branche i et dårligt lys. Samtidig ser Danmarks største indkøber af advokatydelser – staten – på, hvordan de skal indkøbe advokatydelser i fremtiden. Der er med andre ord nok at tage fat på”, lyder det fra formand i Danske Advokater Jesper Rothe.

 

Efter dagens generalforsamling ser Danske Advokaters bestyrelse således ud:

  • Jesper Rothe
  • Birgitte Pedersen
  • Britta Keldsen
  • Christian Gregersen
  • Henrik Selchau Poulsen
  • Mads Reinholdt Sørensen
  • Mogens Yde Knudsen
  • Niels Christian Døcker
  • Tina Brøgger Sørensen

 


Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

33 43 70 10