Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


21-11-2024
Hjælp til ESG er på vej til dig

I samfundet såvel som i advokatbranchen spiller ESG (Environment, Social og Governance) en stadig vigtigere rolle, da både klienter og lovgivere lægger større og større vægt på bæredygtighed og ansvarlighed.

 

I Danske Advokater har vi derfor en handlingsplan, der specifikt fokuserer på ESG, og en arbejdsgruppe, der arbejder hermed.

 

Vi arbejder på højtryk på at få en skabelon til en Code of Conduct klar, som vi håber, at vi kan dele den med jer i starten af det nye år. Vi har også et par vejledninger på tegnebrættet, som I også kommer til at høre mere om i løbet af de næste par måneder.

 

Hvad er det nu, Code of Conduct og Global Compact er?

Der er mange nye begreber at holde styr på i forbindelse med ESG. Et af dem er Code of Conduct, som man bedst kan beskrive som retningslinjer, som sikrer, at jeres virksomhed gør, som I siger, at I gør, når det drejer sig om jeres interne og eksterne adfærd - socialt, etisk og miljømæssigt. Det er vigtigt, at virksomhedens medarbejdere og leverandører forstår og følger retningslinjerne, som ofte bygger på virksomhedens kerneværdier og principper.

 

Mange virksomheder skeler til FN, når de skal udarbejde deres Code of Conduct. I FN’s Global Compact er der defineret 10 principper for ansvarlig adfærd for virksomheder, så det er en god idé at hente inspiration her.

 

Har du spørgsmål til ESG, er du altid velkommen til at kontakte vores juridisk konsulent Danielle Løw på dlo@danskeadvokater.dk.


Danielle Løw
Danielle Løw | Juridisk konsulent | 33 43 70 06 | dlo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danielle er juridisk konsulent for Foreningen af Procedureadvokater, Danske IT-advokater og Forening for Erstatnings- og Forsikringsret.


Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. for ovenstående fagområder og er ansvarlig for fagudvalget for advokatret og-etik samt fagudvalget for klima

 

Læs mere…

33 43 70 06