Erfaren advokatsekretær med blik for administration og lyst til en alsidig hverdag

Er du en dygtig advokatsekretær, der trives med at holde styr på sager, deadlines og administrative opgaver? Og har du lyst til at blive en del af et moderne advokatkontor, hvor vi vægter faglighed og et stærkt socialt sammenhold højt? Så er denne stilling hos Neugebauer Clan Advokater i Hellerup måske noget for dig.

Neugebauer Clan er højt specialiseret inden for alle aspekter af forsikring, erstatning, procedure samt liv og pension. Vi fører mange retssager indenfor vores specialer og har desuden et tæt samarbejde med både forsikringsselskaber og pensionsselskaber. Vi er et advokatfirma, der sætter kvalitet meget højt – vi ved samtidig, at dygtige medarbejdere kun bliver bedre, når vi passer på dem ved at have stort fokus på medarbejdertilfredshed, trivsel og udvikling af den enkelte medarbejder.

Din hverdag hos os: Vi søger en erfaren advokatsekretær, der kan tage ansvar for både retssagsbehandling og administrative opgaver. Du får en vigtig rolle på kontoret, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Retssagsbehandling – herunder friststyring, sagsoprettelse og overblik over sagsporteføljen
  • Kvalitetssikring af juridiske dokumenter
  • Håndtere administrative opgaver, herunder kontakt til leverandører, vores IT-konsulent og klienter
  • Sikre effektiv brug af Office-pakken, herunder særligt Word og Excel (erfaring med Abakion Legal er et plus)
  • Bidrage til vedligeholdelse og opdatering af vores hjemmeside og sociale medier.

Struktur, overblik og styr på detaljen er lige dig Vi søger en kollega med en positiv indstilling, som trives i et mindre sekretærteam og værdsætter et godt samarbejde. Du arbejder struktureret, grundigt og med sans for detaljen, samtidig med at du evner at tage selvstændigt ansvar og være proaktiv i din tilgang.

Du er imødekommende og kan kommunikere professionelt med både klienter og kolleger. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra advokatbranchen og har et godt kendskab til Office-pakken, særligt Word og Excel – evt. på superbrugerniveau. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til Abakion, Retssagsportalen - og kan engelsk i skrift og tale.

Godt arbejdsmiljø er lige os Vores kontor ligger i Hellerup i moderne omgivelser. Vi er et kontor, hvor alle kender hinanden og bidrager til en god stemning. Vi er kendt for at have en god og rar omgangstone og mener selv, at vi formår at holde humøret højt - også når vi har travlt.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold med en fornuftig arbejdsuge med mulighed for hjemmearbejdsdage. Hver formiddag sørger vores kontoransvarlige for hjemmelavet juices og lækre sunde snacks, og til frokost er der mulighed for at deltage i en god frokostordning.

Ansøgning: Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-partner, Birgitte Nymann Bendtsen fra Nymann HR på 40 86 18 83 eller birgitte@nymann-hr.dk.

Send din ansøgning og CV snarest muligt – og senest 7. marts. Søg ved at trykke på ”søg nu”. Der kan ikke ansøges pr. mail.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Læs mere om Neugebauer Clan på www.nclaw.dk.

Dato for indtryk: 19. februar 2025
Virksomhed
Neugebauer Clan
Adresse
Strandvejen 58, st.th. 2900 Hellerup
Ansøgningsfrist
6. marts 2025
Arbejdssted
Hovedstaden
Kontakt os