Cybersikkerhed fra strategi til handlingsplan

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
4.400 kr.
Medlem af Danske Advokater
3.500 kr.
Early bird medlemsrabat
10 % (indtil 31. dec 2024)
Priser er ekskl. moms
12. marts 2025 09.00 - 15.00
Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer A/S Howitzvej 60, 6., 2000 Frederiksberg
Tag styringen, når et cyberangreb rammer og bliv skarp på strategi, ansvar og krisehåndtering i et realistisk simulationsmiljø.
Ifølge eksperter er det ikke længere et spørgsmål, om en virksomhed bliver ramt af et cyberangreb, men hvornår. Med det stigende trusselsbillede er det altafgørende, at ledelsen har en klar strategi for, hvordan cyberrisici skal håndteres på tværs af virksomheden – teknisk, organisatorisk, økonomisk og ikke mindst juridisk. 
På kurset får du:
indsigt i de aktuelle cybertrusler
gennemgang af hovedelementerne i ledelsesopgaver og -ansvar i forhold til NIS2 og DORA-lovgivning
træning i håndtering af dilemmaer, der kan opstå under et cyberangreb.

Danske virksomheder, selskaber og organisationer har en stor rolle i at sikre et højt niveau af forståelse for og fokus på de mange aspekter omkring cybersikkerhed, modstandskraft og IT/cyber governance.

På kurset får du indblik i det aktuelle trusselsbillede, og vi perspektiverer de ikke-tekniske dilemmaer, som man som virksomhed kan stå i, hvis/når man rammes af et cyberangreb.

Undervisere

Jens Stener
Jens Stener er adm. direktør i Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer. Han er desuden en erfaren topleder og har bl.a. været i Tryg og ISS. Ydermere har han en bred erfaring fra bestyrelsesarbejde. Jens er desuden tilknyttet Forsvaret som Major i en enhed under Forsvarskommandoen. Hans akademiske baggrund inkluderer uddannelse og efteruddannelse fra CBS, Harvard Business School, IMD og Insead.
Kirsten Hede
Kirsten Hede er projektdirektør for Bestyrelsesforeningens projekter: ”Styrkelse af Strategiske Cyberkompetencer” samt ”Cyberrisk Simulation og Træningscenter”, der har som formål at uddanne og understøtte kompetenceløft hos bestyrelser og direktioner i danske virksomheder. Kirsten er ligeledes programdirektør på CBS-Bestyrelsesuddannelserne samt professionelt bestyrelsesmedlem med bestyrelseserfaring fra bank, investeringsforeninger samt offentlig virksomhed. Tidligere var Kirsten 26 år i Nordea koncernen – med fokus på kapitalmarkedsprodukter, kunderelationer, internationalt samarbejde, kredit- og risikostyring. Herunder var Kirsten gennem finanskrisen ansvarlig for koncernens eksponering og relation til banker og landerisici globalt. Dermed har Kirsten en meget bred erfaring fra den internationale bankverden.
Søren Skibsted
Advokat, Partner
Søren er leder af Kromann Reumerts forretningsgrupper for teknologi og outsourcing. Han er beskikket som advokat i Danmark, og non-practicing solicitor i England og Wales. Søren rådgiver et bredt udsnit af danske og udenlandske virksomheder indenfor IT og teknologi med fokus på outsourcing, anskaffelser, konflikter og cybersikkerhed. Han har været involveret i en stor del af de største teknologiprojekter og -konflikter på det danske marked indenfor de seneste år. Søren er hyppig indlægsholder på udenlandske konferencer, senest om bestyrelsens ansvar for cybersikkerhed på IBA's konferencer i henholdsvis Californien, Florida og Berlin i 2022/2023, og han er forfatter til en række artikler om IT-retlige emner og outsourcing, herunder bestyrelsesforeningens vejledning om cybersikkerhed.
Jacob Herbst
Partner, teknisk chef
Jacob Herbst er partner og teknisk chef (CTO) i Dubex A/S og følger udviklingen på sikkerhedsområdet tæt. Jacob Herbst er bl.a. medlem af det Nationale Cybersikkerhedsråd, forperson for policy board for cybersikkerhed i IT-Branchen (ITB), bestyrelsesmedlem i Dansk Automationsselskab (DAU), og er her ansvarlig for Netværket for industriel it-sikkerhed samt deltager i arbejdet i Bestyrelsesforeningen Center for Cyberkompetencer. Endelig bliver Jacob Herbst brugt flittigt i medierne, bl.a. af DR, TV2, Børsen, Finans, Computerworld og Version2. Jacob Herbst er uddannet civilingeniør fra DTU med speciale i datasikkerhed og har arbejdet med cyber- og informationssikkerhed siden 1995.
Målgruppe
Henvendt til advokater, som enten sidder i en bestyrelse, rådgiver en bestyrelse eller direktion eller selv varetager ledelsen af en virksomhed.
Carina Noer Larsen
Koordinator

Andre tilsvarende kurser

Kontakt os