8. oktober 2024
Forslag om samleklientkonto skaber klarhed om advokaters forpligtelser
Danske Advokater bakker op om formålet med det nye lovforslag om advokaters samleklientkonto, men ser gerne, at ikrafttrædelsesdatoen rykkes til den 1. januar 2026 eller senere.
Nyt lovforslag stiller krav om, at advokater, der bruger samleklientkonto, skal stille deres klienters identitets-oplysninger til rådighed for bankerne. Det skal give bankerne mulighed for at gennemføre hvidvask-kontrol af alle klienter, der har penge på advokatens samleklientbankkonto. Lovforslaget har været undervejs i flere år, men er blevet fremskyndet som følge af afsløringerne med misbrug af klientkonti i tv-programmet ”Den Sorte Svane”.
Danske Advokater bakker op om intentionerne i lovforslaget og glæder sig samtidigt over, at der med lovforslaget bliver skabt klarhed omkring advokaternes forpligtelser i forhold til at gøre id-oplysninger tilgængelige for bankerne.
”Vi er helt enige i formålet med lovforslaget, som er at begrænse hvidvask. Når det er sagt, så har vi været bekymrede for, om byrderne, som bliver pålagt branchen, også stod mål med intentionerne. Vi er derfor tilfredse med, at det med lovforslaget nu står klart, at advokater alene skal synliggøre den reelle ejer - altså klientens id-oplysninger - og ikke fortage en egentlig kundekendskabsprocedure (KYC)”, siger Paul Mollerup.
Han hilser det desuden velkomment, at det i lovbemærkningerne til lovforslaget præciseres, at bankerne ikke uden videre kan spærre for ind- og udbetalinger på samleklientbankkonti.
”Der har været en udbredt bekymring blandt især mindre advokatvirksomheder for, om bankerne fortsat vil stille samleklientkonti til rådighed for alle advokatvirksomheder. Det har vi nu fået præciseret. Det er jeg meget tilfreds med”.
Behov for en realistisk frist
Lovforslaget lægger op til, at advokater skal videregive id-oplysninger om deres klienter til banken samme dag, som de modtager oplysningerne. Dette krav kan dog vise sig at være umuligt at overholde i praksis. Advokaten vil fx ikke altid vide præcist, hvornår en indbetaling finder sted. Andre gange vil det være umuligt at indhente id-oplysninger samme dag, fx hvis klienten opholder sig i en anden tidszone, eller indbetalingen sker sent på dagen.
Paul Mollerup opfordrer derfor til, at der gives en mere realistisk frist til at indhente de ønskede oplysninger:
”Vi mener ikke, at der går noget tabt i forhold til intentionerne i lovforslaget ved at give advokaten en rimelig frist på fx et par dage til at indhente og gøre oplysningerne tilgængelige. Derudover kan processen med at videreformidle oplysninger fremskyndes ved at sikre, at de systemer, der er til rådighed for branchen, er tilgængelige og nemme at arbejde med”, siger Paul Mollerup.
Ikrafttræden bør udskydes
Med lovforslaget pålægges advokater væsentlige nye administrative byrder, som vil tage tid at implementere. For at lette disse byrder arbejder Danske Advokater sammen Advokatsamfundet og Finans Danmark på at udvikle et it-system, der kan håndtere de nye krav. Men det tager tid at udvikle og implementere nye systemer, og derfor bør der være mindst 6 måneder mellem vedtagelsen i Folketinget og ikrafttrædelsen.
Lovforslaget forventes at blive fremsat i februar 2025, og det er derfor helt urealistisk, at de nye regler skal træde i kraft den 1. juli 2025, som det ellers er lagt op til i lovforslaget.
”Der er fortsat en del udfordringer, før en løsning er klar. Der er fx et stort arbejde med at udvikle it-systemer, der kan håndtere de nye krav. Derudover er der tale om væsentlige ændringer af advokaternes arbejdsgange, som også skal indarbejdes. Vi håber derfor på, at ikrafttrædelsesdatoen rykkes til 1. januar 2026 eller senere”, siger Paul Mollerup.
Han oplyser, at Danske Advokater i samarbejde med Advokatsamfundet og Finans Danmark arbejder på at finde en god løsning, så advokatvirksomheder uden for meget bøvl kan stille id-oplysninger til rådighed for deres bank, men at det i sig selv er en vanskelig øvelse.
”Vi er løbende i dialog med leverandører af advokatsystemer og KYC-løsninger, og målet er, at alle medlemmer med samleklientkonti kan være klar til at dele id-oplysninger med deres bank, når de nye regler træder i kraft”.
Klienten er den reelle ejer af midlerne
I lovforslagets bemærkninger defineres den reelle ejer som værende advokatens klient, når betroede midler bliver indsat på samleklientkontoen af en anden end advokatens klient, jf. s. 16 i lovforslaget. Hvor der står:
”… i de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, f.eks. en modpart som opfølgning på et forlig eller en retsafgørelse eller en inkassodebitor som led i afvikling af skyldforhold, er advokatens klient at anse som den reelle ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den foreslåede bestemmelse skulle indhente og kontrollere advokatens klients identitetsoplysninger.”