21. oktober 2024

Med et GDPR-årshjul kan I få hjælp til at overholde databeskyttelsesforordningen

Fagudvalget for databeskyttelse står bag et nyt værktøj i din GDPR-værktøjskasse – et GDPR-årshjul.

Et GDPR-årshjul er et værdifuldt værktøj for alle, der ønsker at være sikre på at overholde databeskyttelsesforordningen. Det fungerer som en visuel planlægningsguide, der hjælper jer med at strukturere og planlægge de årlige GDPR-aktiviteter.

Ved hjælp af årshjulet kan I systematisk overvåge og evaluere jeres databeskyttelsespraksis, ligesom det kan huske jer på vigtige frister og deadlines - såsom opdatering af samtykkeerklæringer eller revision af databehandleraftaler.

Samlet set er et GDPR-årshjul en effektiv måde at sikre, at databeskyttelse er en kontinuerlig prioritet i advokatvirksomheden.

Årshjulet er det første af flere GDPR-værktøjer, som fagudvalget for databeskyttelse er i gang med at udvikle. Så glæd jer til flere brugbare GDPR-værktøjer over den næste tid.

Se årshjulet her (kun for medlemmer)

Nikoline Sneholt
Juridisk konsulent
Kontakt os