6. januar 2025
Se ekspertforslag til forbedring af retssikkerheden
Danske Advokater holdt Retssikkerhedens Dag på Nationalmuseet den 26. september 2024. Omkring 100 engagerede interessenter, specialister og eksperter bidrog til at udforske retssikkerhedens udfordringer og muligheder. Konferencen centrerede sig om
- Retshjælp
- Råd og nævn
- AI
Formiddagens oplæg havde fokus på, hvordan nye teknologier som AI kan ændre den juridiske praksis, samtidig med at det blev undersøgt, om retshjælpsmodellen og råd og nævn i tilstrækkeligt omfang sikrer borgeres og virksomheders rettigheder.
Efter oplæggene fulgte engagerende workshops, hvor deltagerne fik mulighed for at diskutere de tre temaer i dybden. Diskussionerne resulterede i udveksling af idéer og erfaringer, som bidrog til værdifuld indsigt i retssikkerhedens fremtidige udvikling. Hver workshop udarbejdede en række konkrete anbefalinger og mulige løsninger på de præsenterede problemstillinger.
Se dem her. Du finder dem nederst på siden.
Danske Advokaters Retssikkerhedsudvalg vil arbejde videre med eksperternes forslag. Du kan også bruge dokumenterne som et redskab i den fremtidige dialog om retssikkerhed.