Statens advokat vinder (næsten) altid

I den verserende sag om statens indkøb af juridisk bistand hos Kammeradvokaten/Poul Schmith er kvalitet i opgaveløsningen blevet et tema. Er der en reel risiko for, at staten kommer til at opleve et fald i kvaliteten i opgaveløsningen, hvis staten fx vælger at skifte leverandør? Den påstand bliver bragt til torvs i Krakas kronik i Jylland Posten den 29. august, hvor forfatterne sætter spørgsmålstegn ved det ”højst usikre økonomiske potentiale ved konkurrenceudsættelse”, som skal holdes op imod ”risikoen for lavere kvalitet i opgaveløsningen”. Antagelsen synes at være, at Kammeradvokaten har de dygtigste advokater, hvilket kan aflæses af, at de næsten altid vinder, når de fører sager for staten.

Det er en spændende antagelse, som dog fortjener at blive udfordret. For kan det forhold, at Kammeradvokaten har høje medholdsprocenter, når de repræsenterer staten, skyldes andet end dygtighed og høj kvalitet? Kan det fx handle om, at staten med sin magt og sine ubegrænsede ressourcer, med sin erfaring og oparbejdede ekspertviden, med sin insiderviden om egne love og regler etc. står bedre end modparten, når sager kommer for retten?

Det er en nærliggende forklaring, som får næring i en ny opgørelse, som Danske Advokater har fået foretaget til internt brug. Opgørelsen viser medholdsprocenterne hos en række procesadvokater, der har det til fælles, at de både har repræsenteret Kammeradvokaten i skattesager med staten som klient og efter at have skiftet job har repræsenteret andre advokatvirksomheder i skattesager med staten som modpart. Opgørelsen taler sit tydelige sprog. Medholdsprocenten for de involverede ligger på mellem 80 og 90 pct., når de repræsenterer Kammeradvokaten, mens medholdsprocenten falder til mellem 10 og 20 pct., når de repræsenterer andre.  

Nu skal man naturligvis være påpasselig med at tillægge denne type af undersøgelser for stor vægt. Vi kender ikke de konkrete sager i detaljer, og andre forhold kan naturligvis have betydning for udfaldet. Resultatet finder dog opbakning hos flere eksperter. Advokat Lida Hulgaard offentliggjorde for 12 år siden en undersøgelse af dommeres vota i skattesager, hvor hun netop konkluderer, at staten får medhold i over 85 pct. af alle anlagte skattesager, og at medholdprocenten for borgere desuden er faldende. Professor Jan Petersen underbyggede konklusionerne i en senere artikel i UfR (U.2014B.251), hvor han kun påvise, at medholdprocenten ved Højesteret var faldet til under 9 pct. fra 2011-13.

Man kan naturligvis argumentere for, at det er betryggende, at skattemyndighederne får ret i de fleste tilfælde, da de må formodes at holde sig på dydens smalle sti. Men de meget store forskelle i medholdsprocenter for de samme advokater er alligevel tankevækkende, for der er ingen grund til at tro, at de involverede advokater ligefrem skulle have mistet kompetencer som led i deres ansættelse hos Kammeradvokaten. Meget taler derfor for, at chancen for at vinde i skattesager mellem staten og en borger ikke primært afhænger af den enkelte advokat, men måske mere af, om du har staten i ryggen. Statens advokat vinder nemlig (næsten) altid.