Barnets Lov

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.500 kr.
Early bird medlemsrabat
10 % (indtil 31. dec 2024)
Priser er ekskl. moms
26. marts 2025 09.00 - 16.00
Djøf Møde & Event Nørre Voldgade 106, 5., 1358 København K
Få overblik over ændringerne i Barnets Lov og et brushup på retsgrundlaget for administrationen af børne- og ungeområdet.

I den nye Barnets Lov er der fokus på bedre og tidligere indsats for udsatte børn, færre skift og mere stabilitet. Børn er tildelt flere selvstændige rettigheder og i en tidligere alder. Det er sigtet med loven, at der skal være bedre kvalitet i sagerne og en styrket retssikkerhed. Loven trådte i kraft 1. januar 2024, men der er siden foretaget flere lovændringer og udarbejdet en del præciseringer og vejledninger.

Før kursusstart Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med børne- og ungeområdet. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.

Introduktion til Barnets Lov På kursusdagen kommer du igennem indholdet i Barnets Lov. Vi fokuserer på væsentlige ændringer og konsekvenser for sagsbehandlingen på området. Dagen giver dig:

  • et solidt overblik over reguleringen i Barnets Lov
  • en gennemgang af væsentlige materielle og processuelle ændringer på børne- og ungeområdet og konsekvenserne ved ændringerne
  • en grundig indføring i børns selvstændige rettighedsstatus, fx partsbegrebet og særlige processuelle rettigheder
  • viden om særlige retssikkerhedsmæssige opmærksomhedspunkter i tvangssager, fx tvangsbortadoption
  • indsigt i nyere og væsentlig praksis på området – nationalt og internationalt.

Del dine erfaringer, og få svar på spørgsmål Ca. 1-2 måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere har mulighed for at stille spørgsmål til underviserne i lyset af det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx nye regler eller praksis. Sessionen foregår via platformen Zoom og varer ca. 30 min.

Undervisningen består af oplæg og konkrete cases og/eller problemstillinger. Undervisningen vil være dialogbaseret og giver dig rig mulighed for at stille spørgsmål og drøfte problemstillinger med underviserne og de øvrige deltagere undervejs.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Djøf Kurser og Uddannelser

Undervisere

Trine Schultz
Professor (mso) i socialret
Trine har beskæftiget sig med socialret gennem hele sin karriere og har i meget stor grad bidraget til forskningen inden for børne- og ungeområdet. Hun er forfatter til en lang række social- og forvaltningsretlige artikler og bøger. Trines undervisningserfaring spænder bredt inden for social- og forvaltningsretten. Hun har bl.a. været fagansvarlig for det juridiske område på en række uddannelser og varetaget faget "Socialret - børn og unge" på den juridiske kandidatuddannelse.
Anne Mørk
Lektor i socialret
Anne modtog i 2018 sin ph.d.-grad på baggrund af afhandlingen "Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager", og hun har siden arbejdet med børns rettigheder inden for både socialretten og familieretten. Hun har bidraget til antologier og publiceret videnskabelige artikler, hvor særligt det menneskeretlige perspektiv på børns rettigheder har været et vigtigt element. Anne underviser på forskellige uddannelser i forvaltningsret, socialret og børns menneskerettigheder.
Målgruppe
Du arbejder med det socialretlige område som jurist, socialfaglig leder, sagsbehandler, rådgiver eller advokat.

Andre tilsvarende kurser

Kontakt os