Certificeret forhandler - Grundforløb

I alt 32 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
32
Standardpris
28.995 kr.
Medlem af Danske Advokater
23.995 kr.
Priser er ekskl. moms
23. oktober 2025 09.00 - 16.30
31. oktober 2025 09.00 - 16.30
6. november 2025 09.00 - 16.30
13. november 2025 09.00 - 16.30
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Ønsker du at forbedre og professionalisere dine forhandlingsteknikker? På uddannelsen Certificeret Forhandler kombineres anerkendt forhandlingsteori med praktisk træning direkte ved forhandlingsbordet, så du bliver en endnu bedre forhandler.
I løbet af uddannelsen får du forbedret dine forhandlingskompetencer. Du får fyldt værktøjskassen op, og vi sørger for at, du får masser af træning i de forskellige metoder og værktøjer, så din klient får mere værdi ud af de forhandlede aftaler, udbud og kontrakter.
På uddannelsen får du:
teoretisk og praktisk viden om effektive forhandlingsmetoder og adfærd
indsigt i modeller for strategiske valg, som kan træffes forud for en forhandling
værktøjer til planlægning af en struktureret forberedelse af en forhandling
indsigt i værdiskabelse inden, under og efter en forhandling
styrket din viden om de psykologiske adfærdsmønstre i forhandling og metoder til at styre dem.

Uddannelsen tager udgangspunkt i anerkendt forhandlingsteori, som øves og eksperimenteres på egne medbragte forhandlinger samt cases, der er skrevet med henblik på den juridiske rådgivers aktuelle hverdag.

Certificeringen består af et grundforløb på fire moduler (32 kursuslektioner) og en overbygning på tre moduler inkl. en certificering (23 kursuslektioner): Det er også muligt at gennemføre grundforløbet alene. I grundforløbet gennemfører du modul 1-4, som du kan læse mere om herunder.

Ønsker du i stedet at gennemføre den samlede uddannelse, skal du tilmelde dig her.

Hvert modul udgør 8 lektioner.

Modul 1: Forhandlingsteori og teknik Det første modul af forhandleruddannelsen giver deltagerne et solidt fundament i forhandlingsteori og udvikling af forhandlingsevner. Gennem teoretiske koncepter og praktiske øvelser opnår deltagerne en dybere forståelse af forhandlingsprocessen. Modulet giver dig:

  • En solid forståelse af forhandlingsteoriens grundlæggende koncepter og principper
  • Bevidsthed om de typiske faldgruber i forhandlingsprocessen og evnen til at undgå dem
  • Anvendelse af de basale principper i forhandling udviklet af Harvard Law School
  • Evne til at bruge værktøjer til fordeling og skabelse af værdi i forhandlinger
  • Forberedelses- og identifikationsværktøjer til at optimere forhandlingseffektiviteten
  • Evne til at analysere og håndtere forhandlingsscenarier med større dygtighed og succes.

Modul 2: Værdiskabelse i forhandling Modul 2 af forhandleruddannelsen giver deltagerne viden om fordeling og værdiskabelse i forhandlinger, herunder vigtigheden af identifikation af relevante variabler, som kan have værdi enten for forhandleren selv eller forhandleren på den anden side af bordet. Dette modul ruster deltagerne til at opnå optimale resultater i deres forhandlinger.

Modulet giver dig:

  • Evne til at skabe værdi i forhandlinger – både til at skabe gode resultater og gode relationer
  • Viden om den samarbejdende tilgang
  • Metode til informationsudveksling
  • Evne til at bruge værktøjer til fordeling og skabelse af værdi i forhandlinger
  • Indsigt i egen forhandlingsstil, herunder ressourcer og udviklingspotentiale.  

Modul 3: Psykologi og bias i forhandling Modul 3 på forhandleruddannelsen fokuserer på psykologi, bias i beslutningsprocesser samt metoder til adfærdsregulering. Deltagerne får en dybere indsigt i, hvordan menneskelig adfærd og kognitive biases kan påvirke forhandlingsresultaterne. Modulet giver dig:

  • Indsigt i psykologiske faktorer og biases, der kan påvirke forhandlingsprocessen
  • Tricks og fælder i forhandling som kan påvirke forhandleren negativt. Bevidst eller ubevidst
  • Evne til at identificere og håndtere biases for at træffe mere objektive beslutninger
  • Bevidsthed om vigtigheden af adfærdsregulering og metoder til at opnå bedre kontrol og fleksibilitet i forhandlingssituationer.  

Modul 4: Strategi i forhandling Modul 4 på forhandleruddannelsen fokuserer på strategi. Både strategi i forhold til det ønskede resultat, den fremtidige ønskede relation til den anden part, samt strategisk adfærd. Modulet giver dig:

  • Forståelse af strategisk adfærd og planlægning i forhandlinger
  • Evne til at anvende R.J. Lewickis strategimodel til at træffe strategiske valg under forberedelsen af forhandlingen, såvel som under forhandlingen
  • Færdigheder i udvikling og implementering af effektive strategier for at opnå ønskede forhandlingsresultater
  • Viden om fordele såvel som ulemper ved samtlige strategier
  • Indsigt i egne adfærdspræferencer under pres, samt hvilke strategier der ikke falder deltageren naturligt og derfor skal trænes.

Undervisere

Anja Skau-Andersen
Advokat
Anja Skau er advokat, psykoterapeut, erhvervscoach, MBA og har fra 2012-2020 været ekstern lektor ved CBS i international forhandling ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse. Anja har undervist Internationale MBA-studerende såvel som en lang række corporate executives, rådgivere og specialister. Anja har tidligere arbejdet hos DJØF og Implement Consulting Group.
Lukas Mardorf
Retoriker
Lukas Mardorf er cand.mag. i retorik og specialist i mundtlig kommunikation. Han har skrevet taler for prominente figurer, herunder flere ministre og departementschefen i Skatteministeriet. Lukas har været med til at udforme TEDx-talks for flere kendte danske talere og har bidraget til uddannelsesverdenen som underviser og ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Han er i dag ejer af virksomheden Mardorf.dk og underviser for respekterede institutioner som bl.a. Advokatsamfundet og CBS.
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, der er advokat, rådgiver eller jurist, og som søger at udvikle og forfine dine forhandlingsfærdigheder.
Chalotte Sørensen
Uddannelseskoordinator
Uddannelser og kurser for advokater og administrative medarbejdere.

Relaterede kurser

Kontakt os