Mediatoruddannelsen
Type | Uddannelse |
Kursuslektioner | 59 |
Standardpris | 49.995 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 42.000 kr. |
Priser er ekskl. moms |
Trinity, Kursus- og Konference Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia |
Uddannelsesforløbet tager udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode, som er alment anerkendt i Danmark og har fokus på at etablere og facilitere rammer for håndtering af konflikter mellem to eller flere parter. Metoden er desuden anvendt som grundlag for implementeringen af retsmægling ved alle byretter og landsretter samt Sø- og Handelsretten siden 2008.
En del advokater, der deltager i uddannelsesforløbet, ønsker at virke som mediatorer og retsmæglere efter uddannelsesforløbets afslutning, mens andre kan ønske at anvende de nytilegnede færdigheder som partsadvokater i mediations- og retsmæglingssager. De fleste har som sidegevinst glæde af værktøjerne i deres advokatarbejde, herunder i forhandlinger i almindelighed i en lang række forskellige kontekster.
Modul 1
Modul 1 introducerer dig til de grundlæggende metoder i mediation og retsmægling, og samtidig får du kendskab til den grundlæggende filosofi, der ligger til grund for mediation. Du har i forløbet en aktiv rolle, og der veksles mellem oplæg, rollespil og opgaver, med inddragelse af litteratur, cases og artikler.
Modul 2
Modul 2 tager dig igennem et intensivt træningsforløb, hvor du prøver kræfter med de lærte teknikker og teorier, som udvides med et internationalt perspektiv. Igen veksles der mellem oplæg, debat, cases og rollespil.
Modul 3
Modul 3 afrunder uddannelsen ved at fokusere på deltagernes egen mediations- og konflikthåndteringsstil, hvilket giver brugbare og praktiske redskaber til deltagernes fremtidige rolle som mediator.
Mediatoruddannelsen er godkendt af Advokatsamfundet, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet og Domstolsstyrelsen. Uddannelsen lever op til uddannelseskravene i Mediationsinstituttet og Danske Mediatoradvokater.
Du kan læse mere om Danske Advokaters mediatoruddannelse her.
Type | Uddannelse |
Kursuslektioner | 59 |
Standardpris | 49.995 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 42.000 kr. |
Priser er ekskl. moms |
Trinity, Kursus- og Konference Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia |
Relaterede kurser