Løngennemsigtighed – de nye EU-krav

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.500 kr.
Early bird medlemsrabat
10 % (indtil 31. dec 2024)
Priser er ekskl. moms
9. april 2025 09.00 - 16.00
Djøf Møde & Event Nørre Voldgade 106, 5., 1358 København K
Lær, hvordan du forbereder dig og din organisation bedst muligt på at implementere det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed.
På kurset får du den nødvendige viden, der gør dig og din organisation forberedt til lønåbenhed på en balanceret måde, inden for direktivets rammer og med mindst mulige administrative omkostninger.

Før kursusstart Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine og din organisations erfaringer og udfordringer med åbenhed om løn. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset efter dine og de andre deltageres behov.

Det, du skal vide om de nye regler om løngennemsigtighed På kursusdagen dykker vi ned i løngennemsigtighed og lønåbenhed, og vi ser på konsekvenserne for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Vi kommer igennem både reglerne og de praktiske processer og redskaber, som du og din organisation kan arbejde med for at forberede jer bedst muligt.

Dagen giver dig: Introduktion til EU’s direktiv om løngennemsigtighed:

  • hvad baggrunden for og formålet med direktivet er
  • hvordan lønåbenhed og ESG hænger sammen
  • hvem der er omfattet af direktivet
  • hvad (vi forventer) lønåbenhed kommer til at betyde for arbejdsgivere og arbejdstagere
  Indsigt i de vigtigste krav i direktivet:
  • medarbejderes ret til information om løn
  • rapportering af lønforskelle
  • fælles lønvurderinger og sanktioner

Forståelse af lønspænd og lønforskelle:

  • definitioner af lønspænd og kønsrelaterede lønforskelle
  • eksempler og casestudier
  Indblik i lønåbenhed i praksis:
  • jobarkitektur
  • lønpolitik og lønprocesser
  • lønanalyse
  • rekruttering
  • implementering.

Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussioner og gruppearbejde.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med DJØF Kurser og Uddannelser.

Undervisere

Catrine Søndergaard Byrne
Partner, Head of Employment, GDPR and Dataethics
Catrine Søndergaard Byrne, Advokat (L), Labora Legal, er international certificeret rådgiver indenfor persondata (CIPP/E). Hun har gennem en årrække rådgivet særligt internationale virksomheder om persondata. Catrine har herudover arbejdet med ansættelses- og arbejdsret i 18 år, og har været en meget benyttet rådgiver og sparringspartner inden for alle aspekter af såvel persondata som ansættelsesret. Catrine har gennem sit arbejde fået en særlig interesse i relation til de persondataretlige forhold, der rejser sig i forhold til medarbejdere. Catrine er dels medforfatter på det danske bidrag om persondata i det internationale tidsskrift, Getting the Deal Through, og forfatter til danske bidrag til internationale publiceringer om ansættelsesret.
Christian Peter Sandvei
Senior Manager
Christian er Senior Manager hos PwC Danmark og har over 15 års erfaring med at levere strategiske og integrerede human capital-tjenester til virksomheder på tværs af forskellige industrier og regioner. I PwC arbejder han med et særligt fokus på løngennemsigtighedsdirektivet og på, hvordan det bliver implementeret. Christian har tidligere arbejdet i bl.a. Gartner, Oracle og Atea.
Målgruppe
Du arbejder med løn- og personalespørgsmål som fx jurist, HR-specialist eller HR-manager eller med rekruttering og ønsker at forstå EU-direktivet om løngennemsigtighed og dets betydning. Du er velkommen, uanset om du er ansat i en privat virksomhed, en offentlig myndighed eller en faglig organisation. 

Andre tilsvarende kurser

Kontakt os