Sygefravær

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.500 kr.
Early bird medlemsrabat
10 % (indtil 31. dec 2024)
Priser er ekskl. moms
14. maj 2025 09.00 - 16.30
Djøf Møde & Event Nørre Voldgade 106, 5., 1358 København K
Det, du har brug for at vide om arbejdsgivers og lønmodtagers rettigheder og pligter.
Du får fuldt overblik over de mange regler, der gælder, når en medarbejder bliver syg. Du får indsigt i både arbejdsgivers og lønmodtagers rettigheder og pligter, og du bliver orienteret om de seneste ændringer på området og de udfordringer, det giver i praksis.

På kurset får du:

  • overblik over de mange regler, der gælder, når en medarbejder bliver syg 
  • indblik i nogle af de udfordringer, du kan møde i din daglige håndtering af sygefravær 
  • værktøjer til at håndtere udfordringer i praksis. 
  Du får en grundig gennemgang af regler og praksis om sygefravær og sygedagpenge, samt de nyeste ændringer i regler og praksis på området, fx de nye regler om aktindsigt. Du får også indblik i de regler, der giver anledning til flest spørgsmål i praksis.   Du får fx et bud på, hvordan arbejdsgiveren og lønmodtageren garderer sig mod tab af refusion, og hvordan man forholder sig, hvis skaden er sket, samt hvad du gør, hvis medarbejderen ønsker at rejse til udlandet under en sygemelding. Vi ser også på opsigelse ved langvarigt sygefravær, herunder den vanskelige grænseflade mellem sygdom og handicap.     Dagen giver dig en gennemgang af:
  • løn under sygdom
  • medarbejderens ret til sygedagpenge
  • arbejdsgiverens ret til refusion fra kommunen
  • medarbejderens deltagelse i kommunens opfølgning
  • sygedagpengeperiodens længde og forlængelsesmuligheder
  • ophold i udlandet under sygdom
  • Aktindsigt
  • deltidssygdom – pligten til at oplyse om restarbejdsevne
  • opsigelse på grund af sygdom
  • graviditetsbetinget sygdom efter orloven
  • sygdom og handicap
  • 120-dagesreglen
  • sygdom i opsigelsesperioden.

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med DJØF kurser og uddannelser.

Undervisere

Rami Christian Sørensen
Advokat
Rami er advokat hos Business Danmark og rådgiver om løn- og ansættelsesvilkår, herunder opsigelser og fratrædelsesaftaler og har omfattende undervisningserfaring inden for praktisk ansættelsesret, offentlig personalejura og persondata, ligesom han gennem en årrække har været ekstern lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet. Han har tidligere været advokat hos Bech-Bruun og gennem 19 år advokat og juridisk chef i Djøf. Rami er certificeret voldgiftsdommer og fungerer som sådan i private voldgiftssager på det ansættelsesretlige område. Han har ført adskillige retssager ved landsretterne, sø- og handelsretten og Højesteret.
Charlotte Vester
Vicedirektør
Charlotte Vester har arbejdet med ansættelsesret som speciale i over 20 år. Hun er chef for den ene af Dansk Erhvervs ansættelsesretlige afdelinger og har desuden det faglige ansvar for 40 jurister i Dansk Erhverv på det ansættelsesretlige område. Charlotte er en erfaren underviser.
Målgruppe
Du arbejder med HR og personaleadministration som medarbejder i den private eller offentlige sektor. Du kan også være virksomhedsjurist eller advokat i en advokatvirksomhed, en arbejdsgiver- eller faglig organisation.

Andre tilsvarende kurser

Kontakt os