Finansieringsret og restrukturering - Insolvens 2025
Type | Kursus |
Kursuslektioner | 6 |
Standardpris | 5.250 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 4.250 kr. |
Early bird medlemsrabat | 10 % (indtil 31. dec 2024) |
Priser er ekskl. moms |
25. november 2025 09.00 - 16.00 | |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32, 1620 København V |
Gældsfinansiering danner ofte udgangspunkt for en restrukturering. Enhver, der beskæftiger sig med insolvens, bør derfor have kendskab til finansieringsret og den praktiske udformning af lånedokumentation.
OBS! Mulighed for online deltagelse
Kurset tager udgangspunkt i typiske finansieringsstrukturer, herunder lånefinansiering fra banker og gældsfonde.
Centrale finansieringsdokumenter gennemgås, herunder låneaftaler, interkreditoraftaler og pantsætningsaftaler. Gennemgangen fokuseres på klausuler, der kan have betydning for en restrukturering.
Derefter gennemgås typiske eksempler på mekanismer til brug for restrukturering af låneforhold, herunder bl.a. (i) suspension af finansielle covenants, (ii) introduktion af alternative likviditetsbaserede finansielle covenants, (iii) ændring af løbetid og/eller amortiseringsprofil, (iv) oprulning af renter, (v) tilvejebringelse af ny gældsfinansiering, (vi) tilvejebringelse af ny egenkapital, og (vii) konvertering af gæld til egenkapital. Gennemgangen suppleres med praktiske cases, herunder erfaringer fra COVID-19.
På kurset gennemgås de skattemæssige konsekvenser ved forskellige former for rekonstruktion af debitors gæld, herunder ved nedsættelse/eftergivelse, konvertering og kapitaltilførsel med efterfølgende tilbagebetaling. Kurset vil således indeholde en gennemgang af de almindelige regler for beskatning af gevinst og tab på gæld for et dansk debitorselskab, både i og uden for koncernforhold. Tilsvarende vil de skattemæssige konsekvens hos en dansk kreditor blive gennemgået.
Herudover gennemgås konsekvenserne af de særlige regler for akkordordninger, hvor debitor er skattefri af en gevinst på gælden, men hvor der til gengæld gennemføres en begrænsning af debitorselskabets skattemæssige underskud til fremførsel.
Sidst gennemgås en række afledte skattemæssige konsekvenser af rekonstruktionen, herunder risiko for begrænsning af fradragsret for renteudgifter samt risiko for dansk kildeskat, såfremt det ydes lån fra en kontrollerende ejer/ejerkreds i forbindelse med rekonstruktionen.
Ved at deltage i dette kursus vil du:
Opnå viden om typiske finansieringsstrukturer.
Opnå grundlæggende indsigt i finansieringsdokumentation, herunder låne-, interkreditor og pantsætningsaftaler.
Lære at ”spotte” kritiske punker i finansieringsdokumentation, som kan have afgørende betydning i en restrukturering.
Udvikle forståelse for restrukturering af låneaftaler uden for en konkurs eller rekonstruktion, herunder forskellige restruktureringsmekanismer.
Opnå viden om de skattemæssige konsekvenser af ovennævnte restruktureringsmekanismer.
Undervisere
Type | Kursus |
Kursuslektioner | 6 |
Standardpris | 5.250 kr. |
Medlem af Danske Advokater | 4.250 kr. |
Early bird medlemsrabat | 10 % (indtil 31. dec 2024) |
Priser er ekskl. moms |
25. november 2025 09.00 - 16.00 | |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32, 1620 København V |
Andre tilsvarende kurser