Håndtering af retssager – jura og håndværk

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
5.250 kr.
Medlem af Danske Advokater
4.250 kr.
Priser er ekskl. moms
20. maj 2025 09.30 - 16.30
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V

Lær hvordan du lægger en skarp taktik, formidler beviser med præcision og samarbejder professionelt med modpartens advokater.


Mulighed for online deltagelse

Kurset giver dig en solid forståelse for det juridiske fundament og de praktiske færdigheder, der kræves for at føre en sag overbevisende i retten - fra forberedelse til afsluttende procedure.
På kurset får du:
viden om bevisovervejelser – bevisbyrde og -styrke
indblik i processkrifterne, herunder påstandsdokumenter
oveblik over begrænsninger i anke og kære.

Indhold På kurset gennemgår vi retsplejelovens regler om forberedelsen og hovedforhandlingen i civile retssager, de advokatretlige og -etiske regler om samarbejdet mellem parternes advokater og sagens præsentation for retten, og vi ser på de strategiske og taktiske overvejelser, man som advokat bør gøre sig, inden en retssag anlægges.

Du får indblik i:

  • overvejelser, før retssag anlægges, sagsøkonomi

  • sagens oplysning – ensidigt indhentede erklæringer og syn og skøn

  • udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling

  • sagens forelæggelse

  • bevisførelsen – dine og mine vidner, afhøringer og kontraafhøringer

  • proceduren.

Undervisere

Lars Lindencrone Petersen
Complianceansvarlig
Lars Lindencrone Petersen er en af vores mest alsidige undervisere. Han underviser især inden for rekonstruktion, forældelse og proces og advokatetik, men også gerne i andre emner. Lars er vores mest benyttede underviser. Han er formand for foreningens fagudvalg for hvidvask og medlem af etikudvalget. Herudover har Lars tidligere stor erfaring fra domstolene. Lars er videnpartner hos Bech-Bruun.
John Larsen
Dommer
John Larsen er dommer ved Retten i Roskilde og behandler alle typer civile sager og straffesager. Han er medlem af Dommerforeningens fagudvalg for civilproces og har deltaget i udarbejdelse og revision af vejledningen om behandling af civile sager ved byretterne, ligesom han underviser heri på kurser for bl.a. advokater. John har tidligere arbejdet som advokat ved Kammeradvokaten og været ansat på Proces og Kriminalret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle advokater og advokatfuldmægtige, der arbejder med retssager.
Carina Noer Larsen
Koordinator
Kurser og uddannelser for advokater og administrative medarbejdere.

Relaterede kurser

Kontakt os