Udbudsret for specialister

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.500 kr.
Priser er ekskl. moms
9. oktober 2025 09.00 - 16.00
Center for Ledelse Folke Bernadottes Alle 45 2100 København Ø
Alt, du skal vide om udbudsret i praksis. Du kommer tæt på de sværeste discipliner under et udbud og lærer at optimere dine udbudsprocesser uden at gå på kompromis med reglerne.
Kurset tager afsæt i de seneste regler og praksis samt aktuelle temaer inden for udbud. Du får praktiske brugbare redskaber til at håndtere de svære spørgsmål og udfordringer, der typisk kan opstå i et udbud. Kurset fokuserer på udbudsloven, men vi kommer også omkring tilbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet og de indbyrdes forskelle mellem de tre regelsæt.

Før kursusstart Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med udbudsretten. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.

Indfri ordregivers behov uden at gå på kompromis med udbudsreglerne

På kursusdagen lærer du at håndtere og styre uden om de udfordringer, der typisk opstår på de enkelte stadier i en udbudsproces, og som oftest giver anledning til klager. Vi tager afsæt i udbudsprocessen fra start til slut og slår ned på de væsentligste og i praksis mest aktuelle problemområder.

Dagen giver dig indsigt i:

  • valg af udbudsform

  • fastlæggelse af relevante og egnede mindstekrav til egnethed og udvælgelseskriterier i forbindelse med prækvalifikationen

  • ændringer af mindstekrav til egnethed og udvælgelseskriterier i forbindelse med prækvalifikation

  • håndtering af fejl og mangler i ansøgninger om prækvalifikation

  • håndtering af en self-cleaning proces – både fra ordregivers og tilbudsgivers perspektiv

  • tilrettelæggelse af en vellykket dialog eller forhandling i en konkurrencepræget dialog eller et udbud med forhandling

  • fastlæggelse af relevante og egnede tildelingskriterier og evalueringsmetoder samt rammerne for ændringer heraf

  • inddragelse af bæredygtighedskrav i udbud og kontrakter

  • håndtering af forbehold og ukonditionsmæssige tilbud

  • underretning af forbigåede ansøgere og tilbudsgivere

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med DJØF Kurser og Uddannelser

Undervisere

Eva Olesen
Advokat/partner
Eva Olesen er en del af VILTOFT's team af udbudsspecialister og har mere end 6 års praktisk erfaring med udbudsret. Den overvejende del af Evas arbejde består i at rådgive offentlige myndigheder og private virksomheder om alle aspekter ved udbud. Det omfatter alt lige fra rådgivning om valg af udbudsform og -strategi, rådgivning om tilrettelæggelse af udbudsprocessen, bistand til udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af eventuelle forhandlinger, til bistand til håndtering af kritiske spørgsmål undervejs i udbuddet og eventuelle klagesager. Eva rådgiver desuden både offentlige og private klienter om alle former for entrepriseretlige problemstillinger, herunder navnlig i sager om teknisk rådgivning. Eva har i den forbindelse deltaget i forberedelsen og førelsen af flere voldgiftssager.
Helle Lorentsen Bøgeskov
Advokat
Helle er advokat i Viltoft Advokatpartnerselskab og er specialist i udbudsret og entrepriseret. Hun har mange års erfaring med at rådgive om begge områder på både strategisk og operationelt niveau. Helle arbejder med alle aspekter ved udbudsretten og har stor erfaring med at rådgive ordregivere om strategisk tilrettelæggelse af indkøb og med at gennemføre udbud, særligt om entrepriseretlige forhold og teknisk rådgivning. Helle er med sin stærke faglighed og evne til at formidle, en dygtig underviser, og har bl.a. undervist hos Dansk Erhverv og på CBS igennem mange år.
Målgruppe

Du har allerede kendskab til de grundlæggende udbudsprincipper og udbudsprocedureregler. Du arbejder med udbud i den offentlige sektor eller i en virksomhed, som ofte deltager i udbud.

Du er formentlig jurist eller advokat og rådgiver klienter om udbud. Som ikke-jurist, men erfaren praktiker kan du også få meget ud af kurset.

Chalotte Sørensen
Uddannelseskoordinator

Relaterede kurser

Kontakt os