Forvaltningsret i retssager

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.700 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.500 kr.
Priser er ekskl. moms
7. april 2025 09.00 - 16.00
CfL Folke Bernadottes Allé 45 2100 København Ø
Lær at håndtere forvaltningsretlige spørgsmål, når du fører retssager for eller mod offentlige myndigheder.
Kurset fokuserer på, hvordan du bruger forvaltningsret korrekt i retssager. Vi ser på de særlige forhold, argumenter og processuelle greb, som du skal være opmærksom på.
På kurset får du:
kendskab til forvaltningsret set i et retssags-perspektiv
processuelle og materielle dos and don’ts i retssager med forvaltningsretlige spørgsmål
en opdatering og finpudsning af din viden om forvaltningsret og forvaltningsretlige domme
sparring på retssager, du er i gang med, hvor der indgår forvaltningsret
netværk med advokater og andre interessenter inden for feltet.

Indhold På kursusdagen kommer du igennem de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på, både når du forbereder sagen og fører den ved retten. Vi kommer både igennem de mere principielle spørgsmål og de praktiske udfordringer, du kan møde i en offentligretlig retssag.

Dagen giver dig fx svar på:

  • hvordan du bruger forvaltningsretten, når den er med i retssalen

  • hvordan de processuelle regler spiller sammen med de forvaltningsretlige regler

  • hvad der gælder ved vidneafhøring, bevisbyrde og -bedømmelse

  • hvordan formelle forvaltningskrav kan indgå i retssager

  • hvor langt domstolene går i deres prøvelse af sagsbehandlings- og hjemmelskrav, og hvilken betydning det har, hvis forvaltningen er tillagt et skøn

  • hvordan ombudsmandspraksis kan indgå i retssager

  • hvem den rette sagsøgte er på forvaltningens side

  • hvilken rolle samfundsmæssige interesser spiller i domspraksis.

  Kurset udbydes i samarbejde med DJØF kurser og uddannelse.

Undervisere

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret
Michael Gøtze er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Et af hans primære forskningsområder er offentligt ansattes ytringsfrihed blandt andet på sociale medier. Michael var medlem af Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, som afgav betænkning i 2015. Han har en omfattende undervisningserfaring fra jurauddannelserne og efteruddannelser.
Lau Frantzmann Berthelsen
Partner, Advokat (L)
Lau er partner i Civitas Advokater og er bredt specialiseret inden for offentlig ret og rådgiver både offentlige myndigheder og private virksomheder om forvaltningsretlige problemstillinger. Lau har samtidig betydelig erfaring med at føre sager for offentlige myndigheder, fx administrative klagesager, taksationssager og retssager ved de almindelige domstole. Lau har også erfaring fra domstolene (Højesteret) og Justitsministeriet.
Målgruppe

Du beskæftiger dig med retssager og offentlig ret. Du er fx advokat, virksomhedsjurist eller legal counsel. Du er også velkommen, hvis du er ansat i en offentlig myndighed, hvor du hjælper med at forberede retssager eller fører dem som rettergangsfuldmægtig.

Chalotte Sørensen
Uddannelseskoordinator
Uddannelser og kurser for advokater og administrative medarbejdere.

Relaterede kurser

Kontakt os