Arv og dødsbobehandling

Det sker via skifteretten, der får besked om dødsfaldet typisk fra præsten eller bedemanden. Boet kan opgøres i familien eller man kan vælge at benytte sig af en advokat eller bobestyrer til at løse den – ofte følsomme – opgave.

Hvis du har en nærstående, der er død, må du aldrig fjerne værdier fra boet, før det er besluttet, hvordan dødsboet skal behandles, og hvem der skal arve. Du må heller ikke hæve på afdødes konti eller bruge afdødes kontanter. Det er også vigtigt, at du orienterer banken om dødsfaldet, ligesom du også i de fleste tilfælde straks bør stoppe PBS-betalingerne. Husk også at opsige abonnementer som avis, telefon og medlemskaber.
 

5 forskellige måder at skifte dødsboet

Boudlæg

Boudlæg vil sige, at afdødes ejendele uden videre overtages af den eller de nærmeste efterladte mod, at de betaler den afdødes begravelse. Boudlæg er en relevant mulighed, når der er mindre end 47.000 kr. i boet. (gældende for 2022, reguleret årligt).

Ægtefælleudlæg

Hvis den afdøde var gift, og ægteparrets formue, inklusiv evt. særeje og pensioner mv., er under 820.000 kr. (gældende for 2022, reguleres årligt), så har den efterladte ret til at overtage hele boet mod at overtage boets gæld. Ægtefællen får her, uden videre, ret til at overtage den efterladtes bo og de øvrige arvinger får ingenting.

Hvis boet udleveres til ægtefælleudlæg, har det dog arvemæssig betydning mange år frem i tiden. Dvs., at når den efterladte ægtefælle dør, vil halvdelen af hendes/hans dødsbo gå til førstafdødes arvinger – uanset hvor meget det er blevet forøget i mellemtiden.

Uskiftet bo

Hvis den afdøde var gift, og ægteparret har formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, har den efterlevende ægtefælle mulighed for – og krav på – at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at den efterlevende kan udskyde udbetalingen af arven og har derfor bedre mulighed for f.eks. at blive boende i den samme bolig. Den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med ægteparrets fælles børn eller med afdødes børn fra et tidligere forhold, hvis disse ”særbørn” accepterer det.

Den efterlevende ægtefælle er dog nødt til skifte boet, hvis han/hun på et senere tidspunkt ønsker at gifte sig.
 

Privat skifte

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for bodelingen. Det foregår som regel ved, at arvingerne giver deres fuldmagt til en advokat, som tager sig af alle relevante ekspeditioner og beslutninger. Det kan være betryggende at lægge ansvaret over på en advokat, da der er overraskende meget, der skal tages hånd om, f.eks. skattemæssigt – og oveni skal sorgen over at have mistet en nærtstående bearbejdes.

Det er skifteretten, der giver tilladelse til, at boet behandles som et privat skifte, men alle arvingerne skal være enige. Hvis arvingerne bliver uenige under bobehandlingen, overgår dødsboet til bobestyrerbehandlingen.

Under bobehandlingen skal de dele af dødsboet, som arvingerne ikke ønsker at arve, sælges fra. Når dødsboets aktiver er solgt og skifteretten og SKAT har godkendt boopgørelsen, kan boet afsluttes.

Bobestyrerbehandling

Bobestyrerbehandling træder i kraft, hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt. F.eks. hvis arvingerne ikke kan blive enige. Bobestyreren vil typisk være en advokat udpeget af skifteretten, eller en advokat, som den afdøde selv har udpeget i sit testamente. Bobestyreren træffer alle afgørelser i bobehandlingen, men alle væsentlige beslutninger skal forelægges arvingerne.

Boafgift

Når boet bliver behandlet ved privat skifte og ved bobestyrerbehandling, skal boet betale boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Disse afgifter kaldes i folkemunde ofte for arveafgift. Afgiften er en procentdel af boets værdier, og hvor meget de enkelte arvinger skal betale, afhænger af, hvor tæt den familiemæssige tilknytning til afdøde er.

Du kan læse meget mere om behandlingen af dødsboer på www.danskearveretsadvokater.dk eller www.danskefamilieadvokater.dk. Du kan finde en advokat med speciale i dødsbobehandling på Find din advokat.