Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2024-11-27 09:00:00 2024-11-27 16:00:00 Europe/Copenhagen Finansieringsret og restrukturering (ej tilmeldt) Finansieringsret og restrukturering, Tilmeld på: https://danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&Loginbox=true&ProductID=PROD3046 Danske Advokater, Valencia - Vesterbrogade 32, 1620 København V Udskriv

Finansieringsret og restrukturering

Gældsfinansiering danner ofte udgangspunkt for en restrukturering. Enhver, der beskæftiger sig med insolvens, bør derfor have kendskab til finansieringsret og den praktiske udformning af lånedokumentation.


Udbytte: Ved at deltage i dette kursus vil du blandt andet opnå viden om typiske finansieringsstrukturer of grundlæggende indsigt i finansieringsdokumentation, herunder låne-, interkreditor- og pantsætningsaftaler. Du lærer at ”spotte” kritiske punker i finansieringsdokumentation, som kan have afgørende betydning i en restrukturering og meget mere. 


Kursusbeskrivelse
Kurset tager udgangspunkt i typiske finansieringsstrukturer, herunder lånefinansiering fra banker og gældsfonde.
 
Centrale finansieringsdokumenter gennemgås, herunder låneaftaler, interkreditoraftaler og pantsætningsaftaler. Gennemgangen fokuseres på klausuler, der kan have betydning for en restrukturering.
 
Derefter gennemgås typiske eksempler på mekanismer til brug for restrukturering af låneforhold, herunder bl.a. (i) suspension af finansielle covenants, (ii) introduktion af alternative likviditetsbaserede finansielle covenants, (iii) ændring af løbetid og/eller amortiseringsprofil, (iv) oprulning af renter, (v) tilvejebringelse af ny gældsfinansiering, (vi) tilvejebringelse af ny egenkapital, og (vii) konvertering af gæld til egenkapital. Gennemgangen suppleres med praktiske cases, herunder erfaringer fra COVID-19.
 
På kurset gennemgås de skattemæssige konsekvenser ved forskellige former for rekonstruktion af debitors gæld, herunder ved nedsættelse/eftergivelse, konvertering og kapitaltilførsel med efterfølgende tilbagebetaling. Kurset vil således indeholde en gennemgang af de almindelige regler for beskatning af gevinst og tab på gæld for et dansk debitorselskab, både i og uden for koncernforhold. Tilsvarende vil de skattemæssige konsekvens hos en dansk kreditor blive gennemgået.
 
Herudover gennemgås konsekvenserne af de særlige regler for akkordordninger, hvor debitor er skattefri af en gevinst på gælden, men hvor der til gengæld gennemføres en begrænsning af debitorselskabets skattemæssige underskud til fremførsel.
 
Sidst gennemgås en række afledte skattemæssige konsekvenser af rekonstruktionen, herunder risiko for begrænsning af fradragsret for renteudgifter samt risiko for dansk kildeskat, såfremt det ydes lån fra en kontrollerende ejer/ejerkreds i forbindelse med rekonstruktionen.
 
Ved at deltage i dette kursus vil du:
  • Opnå viden om typiske finansieringsstrukturer.
  • Opnå grundlæggende indsigt i finansieringsdokumentation, herunder låne-, interkreditorog pantsætningsaftaler.
  • Lære at ”spotte” kritiske punker i finansieringsdokumentation, som kan have afgørende betydning i en restrukturering.
  • Udvikle forståelse for restrukturering af låneaftaler uden for en konkurs eller rekonstruktion, herunder forskellige restruktureringsmekanismer.
  • Opnå viden om de skattemæssige konsekvenser af ovennævnte restruktureringsmekanismer.
 
Kurset udbydes i samarbejde med Djøf Kurser og Uddannelser.
Underviser
Steff Fløe Pedersen

Steff Fløe Pedersen

Tax Partner


Steff har arbejdet med skatteret i ca. 20 år og er i dag partner hos PwC i Hellerup. Steff arbejder med selskabsskatteret i en lang række sammenhænge, herunder særligt i forbindelse med rekonstruktion af virksomheder, omstruktureringer (fusion, spaltninger mv.) samt køb og salg af virksomheder. Han har desuden stor erfaring med grænseoverskridende struktureringer og international skatteret. Steff har stor erfaring som underviser, både hos PwC samt hos eksterne udbydere bl.a. Aarhus Universitet, hvor Steff tidligere har undervist i de skattemæssige aspekter af rekonstruktion.

Christian Scott Uhlig

Christian Scott Uhlig

Advokat


Christian Scott Uhlig er advokat hos Plesner Advokatpartnerselskab. Han har erfaring med at rådgive både långivere og låntagere, herunder banker, finansielle sponsorer og virksomheder i forbindelse med finansieringstransaktioner. Han har særlig erfaring med gældskapitalmarkedstransaktioner, finansiering af opkøb og generel driftsfinansiering. Christian har derudover international erfaring fra sit arbejde på et amerikansk advokatkontor, hvor han arbejdede med blandt andet nødlidende virksomheder. Christian er tidligere underviser på jurauddannelse på Københavns Universitet.

Henvendt til

Advokater, advokatfuldmægtige og jurister.

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

27. nov. 2024 kl. 09:00 - 16:00

 

Pris: kr. 5.250,00

Medlemspris: kr. 4.250,00

Priser er ekskl. moms

 

Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V

7 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00