Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2024-12-05 09:00:00 2024-12-05 16:00:00 Europe/Copenhagen Løngennemsigtighed – de nye EU-krav (ej tilmeldt) Løngennemsigtighed – de nye EU-krav, Tilmeld på: https://danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&Loginbox=true&ProductID=PROD3303 Djøf Møde & Event - Nørre Voldgade 106, 5., 1358 København K Udskriv

Løngennemsigtighed – de nye EU-krav

Lær, hvordan du forbereder dig og din organisation bedst muligt på at implementere det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed.

 


Udbytte: På kurset får du den nødvendige viden, der gør dig og din organisation forberedt til lønåbenhed på en balanceret måde, inden for direktivets rammer og med mindst mulige administrative omkostninger.


Kursusbeskrivelse

Før kursusstart
Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine og din organisations erfaringer og udfordringer med åbenhed om løn. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset efter dine og de andre deltageres behov. 

 

Det, du skal vide om de nye regler om løngennemsigtighed
På kursusdagen dykker vi ned i løngennemsigtighed og lønåbenhed, og vi ser på konsekvenserne for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Vi kommer igennem både reglerne og de praktiske processer og redskaber, som du og din organisation kan arbejde med for at forberede jer bedst muligt.

 

Dagen giver dig:
Introduktion til EU’s direktiv om løngennemsigtighed:

  • hvad baggrunden for og formålet med direktivet er
  • hvordan lønåbenhed og ESG hænger sammen
  • hvem der er omfattet af direktivet
  • hvad (vi forventer) lønåbenhed kommer til at betyde for arbejdsgivere og arbejdstagere


Indsigt i de vigtigste krav i direktivet:

  • medarbejderes ret til information om løn
  • rapportering af lønforskelle
  • fælles lønvurderinger og sanktioner


Forståelse af lønspænd og lønforskelle:

  • definitioner af lønspænd og kønsrelaterede lønforskelle
  • eksempler og casestudier


Indblik i lønåbenhed i praksis:

  • jobarkitektur
  • lønpolitik og lønprocesser
  • lønanalyse
  • rekruttering
  • implementering.


Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussioner og gruppearbejde.

 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med DJØF Kurser og Uddannelser.

Underviser

Catrine Søndergaard Byrne

Partner, Head of Employment, GDPR and Dataethics


Catrine Søndergaard Byrne, Advokat (L), Labora Legal, er international certificeret rådgiver indenfor persondata (CIPP/E). Hun har gennem en årrække rådgivet særligt internationale virksomheder om persondata. Catrine har herudover arbejdet med ansættelses- og arbejdsret i 18 år, og har været en meget benyttet rådgiver og sparringspartner inden for alle aspekter af såvel persondata som ansættelsesret. Catrine har gennem sit arbejde fået en særlig interesse i relation til de persondataretlige forhold, der rejser sig i forhold til medarbejdere. Catrine er dels medforfatter på det danske bidrag om persondata i det internationale tidsskrift, Getting the Deal Through, og forfatter til danske bidrag til internationale publiceringer om ansættelsesret.

Christian Peter Sandvei

Senior Manager


Christian er Senior Manager hos PwC Danmark og har over 15 års erfaring med at levere strategiske og integrerede human capital-tjenester til virksomheder på tværs af forskellige industrier og regioner. I PwC arbejder han med et særligt fokus på løngennemsigtighedsdirektivet og på, hvordan det bliver implementeret. Christian har tidligere arbejdet i bl.a. Gartner, Oracle og Atea.

Henvendt til

Du arbejder med løn- og personalespørgsmål som fx jurist, HR-specialist eller HR-manager eller med rekruttering og ønsker at forstå EU-direktivet om løngennemsigtighed og dets betydning.

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

5. dec. 2024 kl. 09:00 - 16:00

 

Pris: kr. 6.200,00

Medlemspris: kr. 5.200,00

Priser er ekskl. moms

 

Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5.
1358 København K

7 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00