Voldgiftsdommeruddannelsen 2025
En modulopbygget uddannelse til voldgiftsdommer med fokus på national og international voldgift, og som afsluttes med et certifikat og udlandstur.
Danske Advokaters Voldgiftsdommeruddannelse er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet til 42 kursuspoint. |
Udbytte: Voldgiftsdommeruddannelsen kvalificerer advokater til at virke som voldgiftsdommere.
Undervisningsformen på denne uddannelse er en kombination af foredrag, diskussioner og voldgiftsspil, som har til formål at træne deltagerne i de praktiske spørgsmål og forskellige dilemmaer, en voldgiftsdommer typisk kommer ud for i nationale såvel som internationale voldgifter.
Hvert modul har en varighed på to kursusdage, hvoraf de to første afholdes i Danske Advokaters kursusbygning Valencia, i København, og tredje og sidste modul finder sted i London, i samarbejde med voldgiftsdommere på den internationale scene.
De to første moduler bliver gennemført på dansk, mens det tredje modul foregår på engelsk.
Uddannelsen er udformet og kører i samarbejde med Dansk Forening for Voldgift og Voldgiftsinstituttet.
Oversigt over uddannelsens tre moduler:
Modul 1:
- Retsgrundlaget, voldgiftsdommer/opmandsrolle, habilitet, virksomhedens internationale processtrategier – om valget mellem voldgift og domstole regionalt og globaltT
- Tilrettelæggelse af voldgiften og voldgiftsprocessen, institutionel voldgift, ad hoc voldgift og ”fast track voldgift”
- Den mundtlige forhandling
Efter undervisningen på dag 1 er planlagt fælles velkomstmiddag.
Modul 2:
Deltagerne prøver kræfter med en fiktiv voldgiftssag. Alle tildeles en rolle i et antal 3-mandsvoldgifter. Spillet udvikler sig i flere ”akter”, hvor der bl.a. fokuseres på forholdet mellem formanden og sidedommerne, altimens et hold vandrende dommere følger og coacher deltagerne.
På modulet behandles også praktiske spørgsmål i forbindelse med fortolkning af klausuler i voldgiftsaftaler og udformningen af voldgiftskendelsen. Der ses på eventuelle fejl, ugyldighed og ansvar samt på honorar-spørgsmålet – hvad skal voldgiftssagen sagen koste.
Modul 3:
Voldgift i et internationalt perspektiv
Modulet afvikles hos London Court of International Arbitration (LCIA), hvor deltagerne præsenteres for de spilleregler, der gælder i et internationalt institut og på de forhold, man som voldgiftsdommer særligt skal iagttage, hvis man sidder i internationale voldgifter.
Første dag på modul 3 starter kl. 13.00 og slutter kl. 17.30, hvorefter der er planlagt en fælles middag i London, hvor alle deltagere og en række af de gæstende oplægsholdere tager del. Anden dag starter kl. 9.00 og slutter kl. 15.30.
Rejse og ophold i London er ikke inkluderet i kursusprisen og deltagerne sørger selv for planlægning af rejsen. Danske Advokater forhåndsreserverer et antal hotelværelser, som deltagerne har mulighed for at bestille og garantere for ankomst via kreditkort samt afregne direkte med hotellet ved check-ud.
Oversigt over uddannelsens undervisere
Primærunderviser:
Advokat Jeppe Skadhauge, Rovsing & Gammeljord, bestyrelsesformand, Voldgiftsinstituttet
Uddannelsens øvrige undervisere, på modulerne 1-3, er som følger:
(Listen bliver løbende opdateret med flere undervisere)
Modul 1
Steffen Pihlblad, generalsekretær, Voldgiftsinstituttet
Lasse Højlund Christensen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Lotte Noer, Punct Advokater
Lotte Eskesen, Gorrissen Federspiel
Ole Spiermann, Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab
Lotte Wetterling, mediator og voldgiftsdommer og flere
Modul 2
Lars Lindencrone Petersen, Bech-Bruun
Peter F. Thommesen, Viltoft Advokatpartnerselskab
Peter Arnt, Copenhagen Business School
Søren Skibsted, Kromann Reumert
Jon Stokholm, højesteretsdommer og flere
Modul 3
Henriette Gernaa, Gorrissen Federspiel
René Offersen, offersen:christoffersen
Oplægsholdere fra ICC/LCIA og flere
Jeppe Skadhauge
Advokat
Jeppe Skadhauge er en erfaren underviser og procesadvokat ved de danske domstole, voldgiftsretter og EU-Domstolen. Han er formand for Dansk Forening for Voldgift samt formand for bestyrelsen i Voldgiftsinstituttet. Herudover er Jeppe fagansvarlig for Danske Advokaters Voldgiftsdommeruddannelse.
Primært advokater og advokatfuldmægtige, som ønsker at kvalificere sig som voldgiftsdommere, men også andre, der ønsker at arbejde med voldgift i professionel sammenhæng.
Tid og sted
19. aug. 2025 kl. 09:00 - 20. aug. 2025 kl. 16:30
9. sep. 2025 kl. 09:00 - 10. sep. 2025 kl. 15:30
6. okt. 2025 kl. 13:00 - 7. okt. 2025 kl. 15:30
Pris: kr. 49.995,00
Medlemspris: kr. 42.000,00
Priser er ekskl. moms
Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V
42 kursuslektioner