Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser
Ønsker du at kvalificere dig som voldgiftsdommer? Du vil blive uddannet gennem foredrag, diskussioner og øvelser. Læs mere om uddannelsen her her

Forhandlingsdagen

 

Her kan du læse mere om dagens indlæg og debatter:

 

Paneldebat – hvad ønsker virksomhederne af advokaterne?
Deltagere: Morten Eisensee, Dansk Industri, Betina Schønning, Dansk Erhverv, Karina Pöckel Arendt, Danske Virksomhedsjurister, Andreas Revsbeck, NOVO Nordisk,Andreas Bernhard Kirk, Carlsberg.
Moderator: Paul Mollerup

Internationale undersøgelser viser, at virksomheder ønsker bedre konfliktløsning og peger bl.a. på øget brug af forhandling og mediation som en løsning. Deltagerne får indsigt i hvad toppen af Dansk Erhvervsliv ønsker af deres eksterne advokater, når konflikten truer.

 

Værdiskabende forhandling for advokater og ny forhandleruddannelse
v/ Anja Skau-Andersen, advokat, MBA og psykoterapeut.
Anja Skau-Andersen er underviser på Danske Advokaters nye forhandleruddannelse "Certificeret forhandler". Et af de grundprincipper, uddannelsen bygger på, er værdiskabende forhandling. Her gælder det om, at man i forhandlingen ikke skal vælge mellem at bevare gode relationer eller at opnå gode resultater. For faktisk kan man opnå begge dele. Det er omdrejningspunktet for Anjas indlæg, hvor hun også vil fortælle mere om uddannelsen.

 

Negotiation skills - what we can learn from hostage negotiation
v/ Phillip Williams, Center for Effective Dispute Resolution (CEDR), Specialist in Negotiation, Mediation, Conflict Resolution, Investigation, Intelligence, Safety & Crisis Management, Tidligere Director of Hostage & Crisis Negotiation and National Taining Programme, New Scotland Yard.
Som tidligere leder af UK’s Hostage and Crisis Negotiation Programme kommer Philip Williams med en unik og afprøvet viden om forhandling i svære situationer. Philip har leveret undervisning til mange organisationer, teams og individer og er øvet formidler af forhandlingens svære kunst.


Forhandling i retsmægling – hvordan forhandler partsadvokaten?
Deltagere: Elisabeth Michelsen, Retspræsident Lyngby ret og retsmægler, Finn Lænkholm, Fmd. Danske Mediatoradvokater og retsmægler, Mogens Yde Knudsen, Advokat og retsmægler 
Moderator: Dan Stampe-Terkildsen

Retsmægling kan afslutte en konflikt, inden den ender i retssalen, men hvordan sikrer advokaten et tilfredsstillende resultat for sin klient? Hør tre erfarne retsmæglere give deres bud på, hvordan advokater bedst bistår deres klienter i retsmægling.

 

Online forhandlinger og crossborder dispute mediation
Deltagere: Mette Højberg, advokat og stifter af Disputs.com, Gert Nilsson Eldrimner, advokat og mediator
Moderator: Thomas Samsø Bloch, advokat og mediator

Få eksperternes bud på, hvordan du med online forhandling kan tilrettelægge forhandlingsprocesser, der imødekommer klienternes ønsker om effektive løsninger og kan medvirke til at løse crossborder problemstillinger i internationale forhandlinger.

 

Active listening techniques - a practical guide
v/ Philip Williams, Center for Effective Dispute Resolution (CEDR)
Hvis du arbejder med forhandling, mediation eller konfliktmægling, så er aktiv lytning en af de vigtigste discipliner, du bør mestre, og det kan du høre mere om i dette indlæg. Philip Williams har en fortid som bl.a. gidselforhandler og har i den forbindelse sammen med sine kolleger siddet i forhandlinger, som virkede uløselige. Men alligevel lykkedes det i de langt de fleste tilfælde. Og når han efterfølgende blev spurgt: ”Hvordan fik du dog overtalt dem?” svarede han: ”Vi overtalte dem ikke. Vi lyttede til dem”.

 

Advokatforhandlinger i praksis (Sportsforhandlinger)
Deltagere: Martin Dahl Pedersen, advokat Lars Hilliger, advokat, Frederik Bruhn, advokat
Moderator: Søren Møller Andersen

Tre garvede advokater med speciale i sportsret deler deres erfaringer med forhandling i et specialiseret felt, hvor tempoet er højt. Få indblik i hvordan man forhandler i en verden af komplicerede kontrakter og konkurrenceregler.
 

Gå tilbage til tilmeldingssiden

Nyheder

KURSER