Specialmodul om mediation af konflikter i ansættelsesforhold
Målet med specialmodulet er at sætte fokus på mediation af konflikter i ansættelsesforhold samt de udfordrende situationer, der kan opstå under en mediation. Du vil få kendskab til de særlige kendetegn ved ansættelsesforhold og træne, hvordan konflikterne medieres mest effektivt.
Udbytte: På kurset vil du få kendskab til de særlige kendetegn ved konflikter i ansættelsesforhold, konflikter før og efter ansættelsesforholdets opsigelse og parternes typiske interesser og bekymringer. Du vil få kendskab til håndtering af samarbejdskonflikter i grupper og håndtering af udfordrende situationer
På specialmodulet vil vi gennemgå, hvad der typisk kendetegner de konflikter, der opstår under ansættelsen og i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Vi vil gennemgå de faktorer, der ofte er afgørende for, om parterne vil forlige sagen eller ej. Vi vil gennemgå håndteringen af samarbejdskonflikter i større grupper, og hvad det betyder for mediationen, herunder brugen af formøder, struktureringen af processen etc. Og så vil vi træne udvalgte faser i mediationsprocessen samt håndtering af typiske problemstillinger. Endelig vil vi gennemgå, hvordan du får fremdrift i processen, når situationen bliver fastlåst, og der ikke er bevægelse i forhandlingerne.
Partner i Accura Advokatpartnerselskab, Morten Langer, er gæsteunderviser på kurset.
Priser
Har du gennemført Danske Advokaters mediatoruddannelse i 2024 kan du deltage på dette specialmodul uden beregning. Bemærk venligst, at deltagelse uden beregning kun er gældende for ét af de i alt fire specialmoduler.
Har du gennemført mediatoruddannelsen i 2023 eller tidligere, kan du deltage til en reduceret pris på 2.500 kr. ekskl. moms.
Standardpriserne er følgende:
- Medlemspris: 4250 kr.
- Pris ikke-medlem: 5250 kr.
OBS. Ved tilmelding vil din pris blive beregnet manuelt. Du vil derfor modtage din tilmeldingsbekræftelse indenfor få hverdage efter din tilmelding.
![Finn Lænkholm](/Admin/Public/GetImage.aspx?Width=110&Crop=5&DoNotUpscale=False&Image=/Files/Billeder/2_Kurser_Uddannelser/Undervisere/finn_laenkholm.jpg)
Finn Lænkholm
Mediatoradvokat
Formand for Danske Mediatoradvokater og retsmægler ved domstolene; ejer af Lænkholm Mediation og advokat (H) i IDA; tilknyttet Mediationsinstituttet og Voldgiftsnævnet som mediator og mægler. Finn Lænkholm har gennemført over 300 sager som mediator, og har dertil stor erfaring som oplægsholder og underviser i mediation, forhandling og konfliktløsning.
Kurset henvender sig til både uerfarne og erfarne mediatorer, der ønsker at styrke deres evner til at mediere i ansættelsesforhold.
Tid og sted
18. nov. 2025 kl. 09:00 - 16:00
Pris: kr. 5.250,00
Medlemspris: kr. 4.250,00
Priser er ekskl. moms
Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V
7 kursuslektioner