Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


23-05-2024
Managing Partner i DAHL fylder rundt

Janus Skak Olufsen kan fejre sin 50-års fødselsdag den 28. maj.

 

Advokat og Managing Partner i DAHL Advokatpartnerselskab, Janus Skak Olufsen, fylder 50 år den 28. maj 2024.

 

Janus Skak Olufsen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2000. Karrieren startede han hos Advokatfirmaet Fisch-Thomsen & Partnere og senere Plesner i København. I 2008 flyttede Janus med sin familie tilbage til Jylland. Her blev han en del af DAHL Advokatpartnerselskab, hvor han siden 2010 har været medindehaver.

 

Janus Skak Olufsen beskæftiger sig med erhvervsretlig rådgivning, hvor han gerne bringer DAHLs mange specialister i spil. Ofte er klienterne ejerledede virksomheder, hvor Janus agerer som betroet rådgiver i lange og tillidsfulde klientrelationer.

 

Med sig fra tiden i København har han et ganske særligt kundesegment, hvor han bistår ejerfamilierne bag nogle af Danmarks store godser og herregårde med alt fra løbende juridisk rådgivning til komplicerede og langvarige generationsskifter.

 

Lige siden sin fuldmægtigtid har også transaktioner og juridiske forhold vedrørende fast ejendom fyldt meget i Janus’ professionelle virke. Arbejdet med fast ejendom har også givet en vinkel ind i området for vedvarende energi, herunder blandt andet i forbindelse med sikring af projektrettigheder.  

 

I april 2024 blev Janus valgt som Managing Partner i DAHL. En opgave han varetager ved siden af den fortsatte bistand til klienterne, som er spredt ud over hele Danmark.

 

Ud over advokatgerningen er Janus aktiv i en række bestyrelser, herunder bl.a. Ejner Hessel-koncernen, A/S Motortramp og Det Danske Hedeselskab.

 

Privat bor Janus på sin fødegård, Quistrup ved Struer, hvor han og familien er fjerde og femte generation. Fritiden bruges på jagt og skønlitteratur. Derudover nyder han at tilbringe tid med familie og venner.

 

Den runde dag fejrer Janus privat med sine nærmeste.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22