Direktørens blog

Konkurrencestyrelsen har netop offentliggjort en artikel, hvor de søger at opdatere en række af de data, der indgik i deres analyse fra januar 2021 med nye tal. Selv om de nye data formentlig har teoretisk interesse i konkurrenceøkonom-kredse, tilfører de ikke diskussionen om konkurrencen i advokatbranchen noget nyt, da de svagheder, der var indeholdt i den oprindelige analyse, desværre står ved magt.

Først og fremmest fastholder Konkurrencestyrelsen deres fokus på advokatbranchen, hvor det normale i en konkurrenceøkonomisk analyse er at analysere et marked – i dette tilfælde markedet for juridiske tjenester. Dette er en væsentlig svaghed ved analysen.

Markedet for juridiske tjenester er med en værdi på over 40 mia. kr. årligt mere end dobbelt så stort som den årlige omsætning i advokatbranchen. Advokatbranchen har med andre ord en markedsandel på under 50 pct. - nok tættere på 40 pct. – og markedsandelen har været faldende. Det skyldes, at advokatbranchen møder intens konkurrence på at yde juridisk rådgivning fra bl.a. de store revisionshuse. Der er nemlig ingen grænse for, hvem der kan yde juridisk rådgivning. Der er alene en begrænsning på, hvem der kan yde sådan en rådgivning under anvendelse af advokattitlen.

Danmark har heldigvis oplevet gode økonomiske konjunkturer gennem en længere årrække, og det har påvirket erhvervslivets køb af advokatydelser, da det bl.a. har medført stor aktivitet inden for virksomhedshandler. Der er desuden kommet en række nye rådgivningsområder til, som f.eks. GDPR, Compliance, ESG mv. Det er ikke overraskende, at indtjeningen stiger, når der er meget travlt, som der har været i de år, analysen er opdateret med. Samtidig er en stor del af omsætningen i branchen indkøb af juridiske tjenester fra erhvervslivet, som er det, man kan kalde professionelle indkøbere. De ved godt, hvad juridiske tjenester skal koste, og hvad de er værd. De sikrer sig skarpe priser ved at sende opgaver i udbud for at sikre sig, at de får de rigtige ydelser til en skarp pris.

Staten bruger flere og flere penge på at købe juridiske ydelser i disse år, og vi kan tilslutte os anbefalingen om, at staten bør konkurrenceudsætte en større del af sine indkøb og agere som en “professionel indkøber” i lighed med den måde, man køber juridiske tjenester i det private erhvervsliv.

Den daværende regering tog imod Konkurrencerådets rapport og pegede på, at de fandt balancen mellem hensynet til konkurrence og hensynet til retssikkerhed skæv. Det er netop hensyn til retssikkerheden, der er bærende bag den advokatregulering, vi kender i Danmark, og som på mange stræk ligner reguleringen i sammenlignelige lande.

Rygraden i advokatreguleringen er uafhængighed: Enhver borger skal kunne vide sig sikker på, at deres advokat er ubetinget uafhængig af alle andre hensyn end klientens. Det vil fortsat være muligt at købe juridisk rådgivning hos alle mulige markedsaktører – advokater såvel som ikke-advokater – og det finder sted i stor stil, men man skal alene kunne yde rådgivning under anvendelse af advokattitlen, hvis man er uafhængig advokat.

På den måde er brugen af titlen advokat en tydelig markør til forbrugerne om, at de nu køber rådgivning hos en juridisk rådgiver, som med sikkerhed er 100 pct. uafhængig af andre hensyn, som har gennemført den tre-årige advokatuddannelse, og som er underlagt de advokatetiske regler, herunder de skrappe regler om habilitet og interessekonflikter, krav til efteruddannelse, ansvarsforsikring, klientkontohåndtering og alle de andre beskyttelser, der følger med at købe sine ydelser hos en advokat.

Vi arbejder fortsat målrettet sammen med Justitsministeriet på at gennemføre den række af forslag, som regeringen allerede i oktober 2021 meddelte, at den ønskede gennemført. Der er primært tale om forslag, der skal sikre større gennemsigtighed for forbrugerne. Vi er enige i, at en sådan øget gennemsigtighed er en god ide.

Med venlig hilsen

Paul Mollerup

Adm. direktør i Danske Advokater