Nyheder

Af Maria From

Ny undersøgelse viser, at stress er udbredt i advokatbranchen, og at det ikke altid håndteres effektfuldt. Undersøgelsen viser også, at advokater generelt ikke ser stress som et udtryk for svaghed. Men stressudfordringen bør håndteres gennem en fælles indsats, mener Danske Advokater og DJØF Advokat, der står bag undersøgelsen. Danske Advokaters Nyhedsmail har mødt Paul Mollerup, adm. direktør for Danske Advokater og Mathias Krarup, formand for DJØF Advokat til en samtale om stressundersøgelsen. Begge organisationer opfordrer til en konstruktiv dialog om indsatsen for at forebygge og imødegå stress. 

Selv om stress ikke opfattes som et svaghedstegn blandt advokater, viser en ny undersøgelse, at hver anden advokat inden for de seneste fem år på et eller andet tidspunkt har oplevet at være stresset. Samtidig kan det konstateres, at stress ikke altid håndteres effektfuldt. Derfor opfordrer de to organisationer bag undersøgelsen – DJØF Advokat og Danske Advokater til en konstruktiv dialog om forebyggelse af stress i branchen. Det er stressundersøgelsen et godt udgangspunkt for. Undersøgelsen giver et nuanceret indblik i stress i advokatbranchen, og hvordan stress kan imødegås.

Adm. direktør for Danske Advokater Paul Mollerup

Om baggrunden for undersøgelsen fortæller Paul Mollerup:

”Vi fik at vide, at DJØF Advokat gik med planer om en undersøgelse, og den ville vi gerne være med til, fordi der var behov for at få et overblik. Samtidig tænkte vi, at der var større chance for at få en konstruktiv dialog i branchen, hvis det sker i fællesskab, og det var optakten til undersøgelsen, som er gennemført med bred opbakning i branchen”.

Det er Mathias Krarup enig i: ”Vi ønskede at få et overblik over problemets omfang, og hvordan vi kan forebygge og imødegå det. Det er klart, at vi får størst gennemslagskraft ved at være fælles om indsatsen, og det er baggrunden for, at vi nu for første gang har fået en undersøgelse af stress i advokatbranchen”.

De to organisationer er gået sammen om en fælles indsats, hvor de indbyder branchen til en dialog om hvilke redskaber og værktøjer, der skal til for at forebygge og imødegå stress. Den 4. oktober afholder de to organisationer i fællesskab en konference, hvor undersøgelsens resultater fremlægges, og hvor branchen er inviteret til at drøfte indsatsen mod stress.

”Nu har vi fået resultaterne, og nu skal vi så til at finde den fælles opfattelse af, hvilke løsninger der skal til i forhold til de anbefalinger, der er kommet. Vi skal have en dialog med virksomhederne og kollegerne om, hvad der kan være gode og holdbare redskaber til at løse det”, siger Paul Mollerup.

”Når denne indsats er vigtig, er det fordi vi i advokatbranchen skal kunne tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere. Advokatbranchen skal være en attraktiv arbejdsplads, og skal kunne tiltrække de bedste. Det er selvfølgelig helt i orden, hvis man ønsker at arbejde et andet sted, men man skal i hvert fald ikke forlade advokatbranchen af de forkerte grunde – altså for eksempel fordi man mener, at man kan få et bedre arbejdsliv andre steder”, siger Paul Mollerup.

Både han og Mathias Krarup understreger, at indsatsen er vigtig, fordi det både har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, hvis man undlader at forebygge og imødegå stress effektivt.

Formand for DJØF Advokat Mathias Krarup

”For den enkelte har det store menneskelige konsekvenser. Undersøgelsen viser, at har man været stresset en gang, er der en sandsynlighed for, at man bliver stresset igen. Så det har store menneskelige konsekvenser. Men samtidig er også de økonomiske omkostninger høje. I gennemsnit er en stressramt sygemeldt i otte uger, og det siger sig selv, at det dermed også har nogle høje omkostninger for virksomheden”, siger Mathias Krarup.

”Ja, der er ingen, som er tjent med ulemperne ved stress, og derfor betaler det sig at forebygge problemet så meget, som det overhovedet er muligt”, siger Paul Mollerup.

Fælles ansvar

I undersøgelsen blev advokaterne blandt andet spurgt om, hvem de mener, der bærer ansvaret for stress.

Der gives forskellige svar på spørgsmålet. I besvarelserne peges der både på kollegerne, fordi man har et ansvar for hinanden, og på topledelsen i virksomhederne, fordi de skal sikre den nødvendige kapacitet til at løse opgaverne. Et tredje svar er, at ansvaret er chefens, fordi det er et individuelt ledelsesansvar at forhindre stress hos medarbejderne. Endelig er et fjerde svar, at det er personens eget ansvar, fordi stress er et personligt problem – man bærer selv et ansvar for at have bragt sig i den situation, fordi man ikke har fundet en måde at håndtere det på.

”Der er nok en sandhed i, at ansvaret ikke ligger et enkelt sted, men at der er flere elementer, som har indflydelse på opbygning af stress. De fire svar rummer i en eller anden forstand det hele. For det er jo rigtigt, at kolleger skal sørge for at passe på hinanden. Det er rigtigt, at chefer skal sørge for at planlægge ordentligt, og det er også rigtigt, at en virksomheds topledelse skal sørge for, at der er den nødvendige kapacitet, så man ikke er konstant i minus. Og det er selvfølgelig også rigtigt, at man selv har et ansvar for at være med til at håndtere situationen. Derfor peger vi også på, at der er tale om et fælles ansvar, og at der er behov for at løse stressudfordringen i fællesskab med en indsats fra alle sider”, siger Paul Mollerup.

Mathias Krarup er enig i, at stress er et fælles ansvar og skal løses i fællesskab.

”Men vi mener også, at der er en naturlig pil, der peger hen imod ledelsen. Derfor håber vi naturligvis, at cheferne i advokatbranchen tager undersøgelsen seriøst. Den viser jo blandt andet, at det kun er 1 % af de stressede, der blev gjort opmærksom på det af deres chef. Det kunne godt tyde på, at det kunne være gavnligt, at cheferne øger deres opmærksomhed på stress. Det er klart, at hvis der ikke er nogen, der gør opmærksom på det, så ved cheferne heller ikke, hvor galt det står til. Men omvendt bør cheferne også være opmærksomme på deres medarbejdere – om det så handler om, at chefen for eksempel skal sørge for løbende at lave briefings med sine teams”, siger Mathias Krarup og fortsætter:

”Mange kommer direkte til advokatbranchen fra jurastudiet, og det er unge, der ikke har været på arbejdsmarkedet før. Derfor mener vi også, at advokatvirksomhederne har et særligt ansvar for at tage hånd om de nye advokatfuldmægtige og føre dem sikkert ind i arbejdslivet”.

Det anerkender Paul Mollerup, men han understreger samtidig, at advokatuddannelsen er en mesterlære, som også forudsætter, at den advokatfuldmægtige lærer at begå sig i branchen og ikke mindst lærer at planlægge og strukturere sit arbejde.

”Der er jo en del af uddannelsen, som ligger ud over de rent faglige juridiske områder, og i den proces skal man også identificere, hvor ens personlige grænser og arbejdskapacitet går. Det betyder ikke, at man først finder grænsen, når man er kommet ud over den, men at man først får identificeret den, når man er i gang ”, siger Paul Mollerup.

Åben samtale

Og netop derfor er en åben samtale om deadlines og planlægning af arbejdet vigtig. Det er de to organisationer enige om.

”Det er vigtigt, at man i vidt omfang får skabt en kultur, hvor samtalen om prioriteringer og deadlines er en naturlig samtale – og ikke en nederlagssamtale. Der skal jo tages hensyn til at advokater, der jo ofte har arbejde for flere chefer, har mulighed for at danne sig et overblik over sine arbejdsopgaver og deadlines, fordi det kan være, at arbejdsopgaverne ikke altid kun summerer til 100. Der er altså behov for, at man som advokat fastholder overblikket over deadlines og opgaver, så man kan sige til og fra, hvis man kan se, at ens personlige tid og ressourcer ikke rækker til det hele. Det er selvfølgelig også en udfordring, man som advokatvirksomhed må tage på sig og finde løsninger på”, siger Paul Mollerup.

Mathias Krarup tilføjer, at det også er vigtigt, at ledelserne i advokatvirksomhederne drøfter og bliver enige om tilgang til og koordinering af planlægning af arbejdet.

”I advokatvirksomhederne kan der være forskellige kulturer i forskellige afdelinger – og fra chef til chef. Så et tiltag i indsatsen for at nedbringe stress vil naturligt være, at virksomhederne tilvejebringer en fælles intern forståelse for den måde, man tilrettelægger arbejdstiden på, og hvordan vi arbejder med det her og kommer videre”, siger Mathias Krarup.

Sund fornuft

Foruden de konkrete facts om stress i advokatbranchen indeholder undersøgelsen også en række gode råd til både chefer og medarbejdere om, hvordan man kan forebygge og imødegå stress.

”Der er en åbenlys fælles interesse for både medarbejdere og virksomheden i at minimere stress så meget som muligt. Det handler både om sund fornuft og konkrete redskaber og værktøjer. Når man skal undgå stress, gælder det blandt andet om både at få sin nattesøvn, at spise sundt, og huske at sætte tid af til både sig selv og sine sociale relationer, så man også – lidt populært sagt - har et liv ved siden af sit arbejde, fordi det viser sig, at være utrolig vigtigt for den robusthed, man opbygger som person. Og så skal man sørge for at prioritere og planlægge og strukturere sit arbejde”, fortæller Paul Mollerup.

De gode råd i undersøgelsen er, efter organisationernes opfattelse, et godt udgangspunkt for en drøftelse i advokatbranchen af, hvad der skal til for at dæmme op for stress.

”Alle advokatvirksomheder er forskellige – ligesom alle andre virksomheder er det – og derfor er det vigtigt, at de enkelte advokater på de individuelle arbejdspladser finder ud af, hvad der virker bedst for dem”, siger Paul Mollerup.

”Man skal også huske på, at livet – og arbejdslivet - består af forskellige faser, og at det er vigtigt, at være sig bevidst om, hvad man vil. Det kan sagtens være, at det at man som 25-26 årig beslutter sig for at give den en skalle, er en bevidst investering i ens fremtidige karrieremuligheder”, siger han.

Fælles mål

Mathias Krarup og Paul Mollerup håber begge på, at deres samarbejde og fælles indsats vil føre til en synlig forbedring.

”Vi vil følge udviklingen i indsatsen mod stress i branchen – og vi håber da på, at omfanget er betydelig nedbragt, hvis vi undersøger det igen om nogle år”, siger Mathias Krarup.

Han og Paul Mollerup er enige om, at det optimale mål vil være helt at eliminere arbejdsmæssig stress, men realistisk set er så ultimativt et mål næppe muligt at nå.

”Vi kan ikke helt undgå stress, fordi stress både kan have sin rod arbejdslivet, i privatlivet og det personlige liv. I mange tilfælde udløses en stress reaktion ved en belastning på flere fronter – for eksempel hvis man står i skilsmisse, eller når der er dødsfald i den nære familie eller andre situationer, hvor for eksempel de personlige relationer er belastet. Vi kommer aldrig ud over de situationer, hvor arbejdslivet – og noget i ens fritid eller i ens personlige liv eller familieliv – pludselig ramler sammen. Det sker i advokatbranchen, og det sker i alle mulige andre brancher. Det kan vi simpelthen ikke gardere os imod, men vi kan være klar til at hjælpe”, siger Paul Mollerup.

Han fremhæver, at undersøgelsen blandt andet også viser, at advokater godt kan skelne mellem stress og travlhed.

”Det er klart, at stress er noget, som opstår, når man mister overblikket. Så forskellen mellem at have travlt og at være stresset, er om overblikket holder, eller om det forsvinder. Så det, der skal sikres, er blandt andet, at advokaterne sørger for vilkår, hvor de kan bevare deres overblik”, siger Mathias Krarup.

Både Mathias Krarup og Paul Mollerup mener, at kurser i planlægning og strukturering af arbejdet kan være et godt redskab.

”Det kan godt være, at det ikke bare er de unge ansatte, der skal undervises i det, men at flere i virkeligheden kunne have glæde af at blive undervist i at planlægge tiden”, siger Mathias Krarup og fortsætter

”I mange situationer – selv i hidsige M&A transaktioner – kan man godt styre og planlægge i hvert fald noget af tiden. Det handler om, at man også som chef skal være opmærksom på at planlægge her – ikke bare overfor sig selv, men også over for sine ansatte. Og sørge for, at der er åbenhed om planlægningen”, siger han.

Paul Mollerup tilføjer: ”Det tror jeg altid, man skal bestræbe sig på, og det går på tværs af alle brancher. Der er nogle, der er gode til at tilegne sig det, og andre har sværere ved det. Og der er ikke andet at sige til det, end at man skal blive ved med at arbejde med det. Vi er tilhængere af den bedst mulige planlægning for alles skyld, fordi det også giver de bedste resultater”.

Myter

Mathias Krarup og Paul Mollerup er begge glade for, at undersøgelsen også er med til at aflive nogle af de myter, der er knyttet til advokatbranchen. Det gælder blandt andet, når undersøgelsen viser, at stress ikke er mere udbredt på de større advokatkontorer i København end i de mindre lokale kontorer i provinsen.

”Undersøgelsen viser, at man kan opleve stress uanset, om man er ansat i hovedstaden eller i provinsen og uanset, om man arbejder på et større eller et mindre advokatkontor”, fortæller Paul Mollerup.

En anden myte, som aflives er, at stress opleves som skamfuldt eller som et svaghedstegn.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste opfatter stress som noget, der kan ramme alle, og som man ikke kan klandre bestemte typer eller personligheder for at være særlig udsat for. Det glæder både Paul Mollerup og Mathias Krarup, at en stor majoritet af de medvirkende i undersøgelsen hverken ser stress som noget skamfuldt eller som et svaghedstegn.

Undersøgelsen er udarbejdet af erhvervspsykolog Erik Bagger for Danske Advokater og DJØF Advokat og er støttet af Dreyers Fond.

Se undersøgelsen her

Du kan læse mere om stress i advokatbranchen her