Nyheder

Af Maria From

På arbejdspladsen er det i de fleste tilfælde kollegerne, der først kan gøre en opmærksom på, at man virker stresset.  Kollegerne kan hjælpe en person ved at spørge ind til velbefindende og arbejdsopgaver. Og man kan selv forebygge stress ved kun at sige ja til deadlines, man ved, man kan nå. Det er blandt de råd, erhvervspsykolog og stressekspert Erik Bagger giver om, hvordan man kan hjælpe, og hvordan man kan forebygge stress.

En undersøgelse fra Danske Advokater og DJØF Advokat viser, at det i de fleste tilfælde er familien og kollegerne, der gør en opmærksom på, at man virker stresset. Det er kun i de færreste tilfælde, at det er chefen, der i første omgang gør opmærksom på problemet.

Erhvervspsykolog og stressekspert Erik Bagger

”Det er ikke overraskende, at det er familien, der først lægger mærke til, at personer udviser tegn på stress. Det vil for eksempel ofte være ens børn og ægtefælle, der opdager det først. Det kan blandt andet være, fordi man er mere opfarende, end man plejer, sover dårligere eller bliver mere irritabel. Det er hjemmefronten, der i første omgang betaler prisen, og derfor er det familien, der først opdager det”, fortæller Erik Bagger og forklarer:

”Undersøgelsen viser, at advokater og advokatfuldmægtige i første omgang tager privatlivet i brug – det vil sige, at de giver den en ekstra skalle arbejdsmæssigt for at håndtere en arbejdspukkel. Chefen er jo ikke med ved spisebordet, så han kan for eksempel ikke se, om sund hjemmelavet mad er erstattet af pizzabakker”, fortæller han.

Tegn

På arbejdspladsen er det mest kollegerne, der kan gøre en opmærksom på, hvis man virker stresset.

”Et tegn på stress kan være fravær af interaktion. En måde man kan spotte, hvorvidt en person virker stresset kan være, hvis personen for eksempel ikke går med ned til frokost, holder sig for sig selv, eller virker indelukket”, fortæller han.

”Et andet tegn kan være, at man arbejdsmæssigt bliver mindre effektiv, man roder mere rundt, har dårligere dømmekraft og mister overblikket. Og det ser man nok bedst hos en kollega, som man har forholdsvis meget interaktion med”, fortsætter han.

”Det man kan gøre, som kollega, er at tage en snak med personen og spørge ind til for eksempel arbejdsopgaver – hvad har du på paletten, hvordan er dine deadlines, og i hvilken rækkefølge skal du løse arbejdsopgaverne? Det kan få personen til at genvinde overblikket - og at føle, at man ikke er alene. Stressede føler ofte, at de er alene”, siger han.

”Et tredje tegn på stress kan være, at man ser træt ud på grund af søvnmangel, har flere følelsesmæssige udbrud og måske overreagerer på situationer. Det vil være noget, man som kollega naturligt kan være lidt tilbageholdende med at spørge til, men her bør man tillade sig selv at spørge for eksempel: ”Er du ok, fordi du ser træt ud?” Alene det vil signalere, at du ikke er alene – at der er nogen, der kerer sig om dig”.

Hjælp

Men som kollega bærer man ikke ansvaret for at overtage selve arbejdsopgaverne, pointerer han.

”Kollegerne kan være liges å travle, og kollegaen skal ikke overtage ledelsesopgaven eller selve arbejdet. Men personen kan være meget hjulpet ved, at man indholdsmæssigt i samtalen hjælper personen med at genvinde overblikket. Det kan også være, at kollegaen siger: ”Det virker som om, du ikke kan nå de ting – det synes jeg, du skal tale med din chef om”.

Han mener, at man ikke kan forvente, at chefen i advokatbranchen er den første til at gøre opmærksom på, at man virker stresset.

”I en advokatvirksomhed løser man typisk opgaver for flere forskellige chefer i forskellige afdelinger, og som advokat eller advokatfuldmægtig er man derfor den eneste, der har det fulde overblik over arbejdsopgaverne. Derudover er chefen ikke fuldtidsleder, men indgår også selv i produktionen. Dette står i modsætning til mange andre, som kun har en chef, og som udelukkende arbejder inden for deres egen afdeling, og hvor der er større chance for, at chefen lægger mærke til et fald i arbejdskvalitet. Det er ikke givet, at en advokatpartner gør det. Det behøver ikke at være udtryk for chefens interesse i ledelse, men det betyder, at deres forudsætninger for at se det, ikke er særlig gunstige”, forklarer han.

”Som chef kan man måske være bange for at overskride en grænse mellem arbejds- og privatliv ved at spørge til stress”, fortsætter han og påpeger, at det er vigtigt, at ledelsen reagerer, når stress observeres.

Derfor er hans råd til cheferne for at forebygge stress blandt andet at tage stress alvorligt, at opstille tydelige forventninger til opgaverne, give medarbejderne positiv feedback og dyrke effektivitet fremfor lange arbejdsdage.

”Anerkend at stress er en arbejdsrisiko, som vi alle sammen flirter med. Når man så har mistanke om det, er det vigtigt, at man tager det alvorligt. Chefen skal være den første, der går ind og aflaster om ikke andet i den periode, hvor man finder ud af, hvordan man håndterer det. Den stressede person skal have en umiddelbar fornemmelse af at blive hjulpet”, siger han.

Hvis stress først er opstået, er Erik Baggers råd til cheferne blandt andet at være opmærksomme på medarbejderne, aflaste medarbejderen med det samme, hjælpe med at genskabe overblik og prioritere opgaverne og hjælpe medarbejderen med at lære at undgå stress. Blandt andet er det vigtigt at gøre det legalt at tale åbent om stress.

”Det er positivt, at undersøgelsen viser, at både stressede og travle mener, at stress er noget, der kan ramme alle, og at det ikke er skamfuldt”, siger han.

”Slip berøringsangsten. Det er ikke en virus. Reager på det, når du lægger mærke til det. Og giv en hjælp, der hjælper, og som ikke bare er noget, der får problemet ud af dit synsfelt. Lad være med at eksportere problemet til for eksempel HR. Sørg for overblik, planlægning og forventningsafstemning”.

Tag det i opløbet

Han understreger, at det bedste er at opdage stress tidligt.

”Jo tidligere man opdager stress, jo hurtigere kan man komme ovenpå igen for eksempel ved at tage en forlænget weekend”, siger han.

Han påpeger dog, at de fleste godt kan mærke, hvor grænsen går mellem stress og travlhed.

”I undersøgelsen er det op til folk selv at vurdere, om de har oplevet negative konsekvenser, og om de selv opfatter det som stress. Undersøgelsen viser, at advokater er ret gode til at skelne mellem stress og travlhed”, siger han og forsætter:

”Hvis jeg skal forklare det psykologisk, er grænsen der, hvor det psykologiske regnskab går i minus. Man har brug for flere kræfter, end man får samlet op på og får restitueret. Når det regnestykke ikke længere går op, begynder travlhed at grænse til stress”.

”Et langt stykke henad vejen er der en positiv sammenhæng mellem en øget belastning og performance. Det er den positive stresskurve. Når den bliver negativ, resulterer en øget belastning i, at produktiviteten og performance sænkes. Du arbejder mere, men bliver mindre effektiv. Du har flere opgaver, men når færre. Det vil igen være et tegn på stress. Travlhed kan bare være, at du skal holde tungen lige i munden, blive en ekstra time på arbejde uden at det påvirker nattesøvnen – men at du stadig får mere ud af den ekstra time, du er blevet længere på arbejdet. Man er godt klar over, hvornår den grænse er overskredet – men vi tillader os måske ikke at reagere på denne erkendelse”, fortæller han.

Han forklarer, at der er tre niveauer:

”Det første niveau er typisk travlhed med nogle negative konsekvenser. Det er forhåbentlig velovervejet og kan være spidsbelastningsperioder, hvor man vælger at tage af fritiden for at give den en ekstra skalle på arbejdet for at rydde bunkerne af vejen. Man mister måske noget nattesøvn, og mister en biograftur, men man er ikke helbredsmæssigt udfordret af det. På det andet niveau er det stress, og her skal man passe på. Endelig er der kollapsen, hvor man bliver udbrændt – det er det tredje niveau – hvor man har været stresset længe, og det kan tage lang tid at komme på fode igen. Udbrændthed er meget tydeligt, fordi der er man ikke i stand til at udføre sit arbejde på det niveau, man tidligere har haft”, fortæller han.

Han sammenligner stress med en muskelforstrækning.

”Man kan sammenligne det med fodbold, hvor man kan få en overbelastning, for eksempel en muskelforstrækning i baglåret. Ved stress sker der en overbelastning af hjernen. I begge tilfælde kræver det ro og restitution og genoptræning for at komme oven på igen. Det skal behandles, men det er ikke ensbetydende med, at du er syg, eller at du er en svækling. Tag for eksempel en fodboldspiller som Messi, der fik en skade og skulle restitueres. Hans skade kommer jo ikke, fordi han er en svækling. Han får skaden, netop fordi han er rigtig dygtig og spiller på så højt niveau. Og behandlingen er restitution og genoptræning, og så kan du gøre alt det, du plejer at gøre igen”, siger han.

Forstyrrelser

Man kan bedst forebygge stress ved kun at sige ja til deadlines, som man ved, man kan holde.

”Når man planlægger sin tid, er det vigtigt, at man kun siger ja til deadlines, som man kan se, at man kan nå”, fortæller han, og mener at en mulighed kan være at udbyde kurser i at planlægge sin tid.

Han påpeger, at det er vigtigt, at man i sin planlægning tager højde for forstyrrelser.

”Forstyrrelser kan ikke undgås, og det betyder, at man ikke kan planlægge arbejdstiden 100 %. Man kan for eksempel prøve at estimere, hvor meget arbejdstid, der går med forstyrrelser. Det kan for eksempel være, at der skal sættes 2 timer om dagen af til forstyrrelser”, siger han og opfordrer til, at man på arbejdspladsen har en drøftelse af, hvornår og hvorfor man forstyrrer hinanden.

”Sidder man med en stor opgave, der kræver fordybelse, kan man for eksempel stille sin telefon om”.

Strategier

Erik Bagger forklarer, at undersøgelsen viser, at de stressede ikke altid lærer at håndterer stress – at stress vender tilbage.

”Hvis man skal lære af det, er det vigtigt, at man i første omgang forstår, hvorfor man blev stresset. Hvor fik jeg de første advarselssignaler, og hvad skal jeg sørge for, for ikke bare at ræse derudaf og overse dem. Og så er det vigtigt, at man lærer at forebygge stress. Og her har vi en række gode råd til både advokater og chefer”. Han mener dog også, at det er vigtigt, at man har strategier for, hvordan man håndterer stress, og at man kan hente inspiration ved at se på undersøgelsen.

”Man skal have en strategi for at vende om i tide. Vi kan se, at de travle har strategier for at håndtere deres travlhed, så den ikke udvikler sig til stress. For eksempel sørger de for at planlægge deres tid og fastholde overblikket. De arbejder mere fleksibelt med deadlines, og de beder mere om hjælp. De sørger også for at pleje gode relationer til kolleger og familie”, fortæller han. 

”Der er nogle generelle råd, og så er det også vigtigt, at man selv tænker over sine egne reaktioner, og har nogle strategier og værktøjer for at håndtere stress”, forklarer han.

”Alle skal ikke være psykologer, men i princippet skal man kende sine egne stress-advarselslamper. Man skal finde ud af, hvad ens stressfaktorer er - hvad stresser mig, og hvordan forholder jeg mig til det”.

”Nogle siger for eksempel ja til for meget og skal lære ikke at tage for meget arbejde ind, og hvordan de siger ja til opgaverne. Andre kan måske klare ret meget, men bliver stresset over relationer, der kikser, og de skal lære at bruge relationer mere konstruktivt”.

”For eksempel kan man tænke: ”Jeg kan ikke nå mine arbejdsopgaver” - her er strategien at sætte sig ned og få et overblik over opgaverne. Så kan der komme ro på bare ved at få overblikket over, hvornår man gør hvad. Og så er det for eksempel også vigtigt at bevare gode relationer til kolleger og familie. Har man noget, man går og spekulerer over, så sørg for at få taget snakken og få det håndteret”, siger han.

”De fleste opbygger rigtig god erfaring med, hvor stor arbejdsbelastning, de kan kapere. Det, de bliver belastet af, kan så for eksempel være konflikter, der tager noget energi, som de troede, de kunne arbejde med. Derfor bliver folk stressede – og i nogle tilfælde kan det også være glædelige ting som for eksempel at vente familieforøgelse, flytte sammen – glædelige begivenheder, som man ikke forestiller sig kunne være medvirkende til stress, men som koster mental energi”.

Fremtid

Erik Bagger mener, at det er utrolig positivt, at Danske Advokater og DJØF Advokat ønsker at få sat stress på dagsordenen.

”Hvis det lykkes at få det sat på tavlen hos advokatvirksomhederne, mener jeg bestemt, at stress kan nedbringes”, fortæller han.

Han påpeger, at konsekvenserne af stress er store – ikke bare for den enkelte advokat, men også for advokatkontorets økonomi.

”Hvis vi bare taler om, at man bliver en lille smule ineffektiv – et sted mellem et kvarter og en halv time om dagen – så løber det op i noget, der skal tælles i hundrede tusinder af kroner på årsbasis. Hvis vi kigger på en advokat, der er sygemeldt af stress – og her viser undersøgelsen, at den gennemsnitlige sygemelding er 8 uger – så kan et hurtigt bud – endda lavt sat - være, at det koster 100.000 kr. – og ser man på tabt omsætning kan det være 400.000 kr. – så ikke bare de menneskelige omkostninger, men også de økonomiske konsekvenser taler for, at det er vigtigt at være opmærksomme på den her problematik og gøre en indsats”.

Han mener dog også, at udviklingen i tendensen med selvledende medarbejdere vil arbejde for en nedbringelse af stress.

”Jeg tror, det ser anderledes ud om fem år. Chefers ledelse bliver erstattet af evnen til selvledelse. Jo mere vi accepterer selvledelse, jo mere er det i orden, at vi selv holder styr på arbejdsbelastning, og siger fra ud fra, at jeg ”ikke kan vente på, at min overbelastning bliver opdaget af andre”. I takt med at vores evne til selvledelse bliver bedre, bliver det bedre. Men stress vil altid forekomme, da vi hele tiden presser grænsen for, hvor meget vi kan nå”.

Gode råd til ledere og medarbejdere i advokatbranchen 

De gode råd til ledere og medarbejdere i advokatbranchen er udarbejdet på baggrund af analysen.

Du kan læse mere om stress i advokatbranchen her