Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
04-03-2024 Arbejdsgruppe i Danske Advokater arbejder på at gøre advokatbranchen endnu mere attraktiv I sommeren 2023 kunne Danske Advokater løfte sløret for en nystiftet arbejdsgruppe, som fik til opgave at bidrage med viden, inspiration og initiativer til, hvordan advokatbranchen bliver den foretrukne branche for advokater og en attraktiv branche for andre faggrupper i øvrigt.
Nu er det efterhånden et halvt års tid siden, at arbejdsgruppen havde deres første møde. Siden da har gruppen mødtes adskillige gange både i plenum og i undergrupper.
Arbejdsgruppens formand, Christian Gregersen, der til dagligt er Managing Partner i Horten Advokatpartnerselskab, udtaler:
- Jeg synes, vi er nået rigtig langt på forholdsvis kort tid. I mine øjne skyldes det, at det er lykkedes os at samle en gruppe enormt dedikerede mennesker fra forskellige grene af advokatbranchen, som hver især bidrager med gode idéer, synspunkter og forslag til, hvor vi kan sætte ind for at gøre branchen endnu mere attraktiv. Jeg glæder mig til se gruppens arbejde bære frugt og blive til gavn for branchen inden længe.
Arbejdsgruppen har i fællesskab identificeret fire overordnede emner, som der nu arbejdes videre med i undergrupper. Emnerne er:
Der er allerede en række spændende forslag på tegnebrættet. Fx arbejdes der på et diversitetsbarometer for advokatbranchen og alternative metoder til at kunne vurdere individuelle indsatser og resultater.
Arbejdsgruppen forventer at kunne præsentere en række værktøjer i løbet af 2024, som forhåbentligt kan styrke arbejdet med at gøre advokatbranchen til et endnu bedre sted at arbejde.
Du kan se medlemmerne af arbejdsgruppen her |
Tilbage |
Kontakt
David er ansvarlig for Danske Advokaters analysearbejde og udarbejder løbende en lang række forskellige statistikker, som fx Advokatbranchen i tal, lønstatistik og konjunkturbarometer.
Han er tovholder på Danske Advokaters Brancheudviklingsudvalg.
Læs mere…33 43 70 16