AI i advokatbranchen
Vi har besøgt to af vores medlemsvirksomheder for at undersøge, hvilken betydning de forventer, AI får for branchen og for at høre, hvordan de arbejder med AI hos dem. Du kan se resultatet i videoerne herunder.
Advodan Holbæk København
Selvom Advodan stadig befinder sig i starten af deres AI-rejse, så har AI længe været et fokusområde. Netop nu er de i gang med at udforske og teste de forskellige produkter, der er på markedet, som kan effektivisere arbejdsprocesserne. I videoen kan du høre managing partner Kelvin V. Thelin fortælle om deres ambitioner med AI, og hvordan de sikrer sig, at alle medarbejdere bliver klædt på til en fremtid, hvor AI kommer til at fylde mere og mere.
Holst, Advokater
Hos Holst, er man bevidst om, at AI på lang sigt kan ændre meget for advokatbranchen. Men indtil videre er AI et vigtigt arbejdsredskab, der kan medvirke til at forbedre advokatkontorets ydelser og effektivitet. Ansvaret for at udforske området og udbrede kendskabet om de forskellige værktøjer til resten af medarbejderne ligger hos Jakob B. Sørensen, advokat og partner, og Anne Muurholm Petersen, der er advokatfuldmægtig. Hør, hvordan de med deres forskellige udgangspunkter og synsvinkler sammen arbejder på at finde de bedste AI-værktøjer og sikre, at medarbejderne kan følge med på rejsen.
Aktuelle nyheder:
Kurser:
Kontakt
Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.
Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.
Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.
33 43 70 21