Straffe- og skifteprogrammet
Her finder du information om Domstolsstyrelsens digitaliseringsprogram, som udvikler nye systemer til behandling af straffe- og skiftesager. Programmet blev igangsat i 2020 og forventes afsluttet ved udgangen af 2026. Programmet udruller straffe- og skifteløsningen i seks forskellige releases.
Alle skifteretter bruger nu ”Minskiftesag.dk”
Den nye skifteportal giver bobestyreren et overblik over de registrerede krav i boet. Ved at fremsøge afdøde ved CPR-nr. eller ved navn og adresse kan du anmelde et krav, registrere et tilgodehavende, oplyse om effekter og oprette en forespørgsel. Den 15. november 2022 udrullede Danmarks Domstole et nyt it-system til alle skifteretter, som digitaliserer anmeldelse af krav, fordringer og tilgodehavender i dødsboer. Det betyder, at du nu skal anmelde alle krav til dødsboer samt de tilgodehavender, hvor du ikke kender dødsboets kontaktperson, via domstolenes nye skifteportal. Dette gælder, hvis afdøde er gået bort den 15. november eller senere.
Du skal nu anmelde følgende via domstolenes skifteportal:
- Krav til dødsboer
- Tilgodehavender til dødsboer, hvor man ikke kender dødsboets kontaktperson
Du kan nu anmelde følgende via domstolenes skifteportal:
- Tilgodehavender til dødsboer, hvor man kender dødsboets kontaktperson
- Effektfortegnelser til dødsboer
- Forespørgsler til dødsboer
Læs mere hos Domstolsstyrelsen om, at skifteportalen nu er blevet landsdækkende
Man benytter NemID medarbejdercertifikater for login på skifteportalen Minskiftesag.dk, hvor man kan se sine egne sager og fremsøge andre, der er tilknyttet under virksomhedens CVR-nr. ved at fremsøge afdøde på CPR-nr. eller navn og adresse.
Der er fra starten mulighed for systemintegration med dit eget it-system, da Domstolsstyrelsen stiller en API til rådighed herfor. Forhør dig hos din advokatsystemleverandør om mulighederne.
Relevante links
- Danmarks Domstole - Straffe- og skifteprogrammet
- Vejledninger til Skifteportalen
- Informationspakke om Skifteportalen til advokater
- Film med demonstration af Skifteportal for eksterne brugere (på YouTube)
- Information om API-tilslutning for systemleverandører, der skal integrere til Skifteportalen
Aktuelle nyheder:
Relevant:
Kurser:

Kontakt
Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.
Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.
Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.
33 43 70 21